Trine Askjær-Jørgensen
Som rytter og hesteejer gør man som udgangspunkt alt, hvad man kan, for at passe på sin hest og sikre, at den har det godt. Ikke desto mindre kan det være rigtig svært at undgå skader, der både kan forekomme ved uheld eller som deciderede træningsskader. Seneskader er noget af det, mange løber ind i på et tidspunkt.
For at forstå dem må man først forstå, hvordan de forskellige sener fungerer og dernæst, hvordan skaderne opstår, og hvordan man kan behandle dem.
Hestens bøjeseneapparat
– I folkemunde kaldes det seneskader, men egentlig skelner man mellem sener og ligamenter, hvor gaffelbåndet, som vi tit ser skader på, faktisk ikke er en sene, indleder Peter Hjuler.
Han forklarer, at bøjeseneapparatet dækker over de tre sener og tilhørende støttestrukturer, der sidder på bagsiden af forbenene og bagbenene på hesten. De to sener og det ene ligament, som det egentlig er, hedder den overfladiske bøjesene, den dybe bøjesene og gaffelbåndet. Alle tre senestrukturer er en del af hestens støtteapparat og er i forløbet ned over pibeknoglen stort set ens på for- og bagben.
Bøjeseneapparatet holdes fast til knoglerne med senebånd og seneskeder (slimsække), der skal sikre, at bøjesenerne kan bevæge sig gnidningsfrit over knoglefremspring, men samtidig ikke kan løsrives fra knoglerne.
– Sener er i grove træk bygget op af bundter af meget stærke kollagenfibre, der forløber parallelt. Hvert fiberbundt består af enkelte fibre og hver fiber igen af mindre enheder. Indimellem fiberbundterne er der bl.a. små blodkar og bindevæv. En sene er en forholdsvis kompleks struktur, der er meget trækfast, men samtidig elastisk, forklarer Peter Hjuler.
LÆS HELE ARTIKLEN I MAGASINET RIDEHESTEN
KØB ABONNEMENT OG FÅ ADGANG TIL ALLE ARTIKLER TILBAGE FRA 2005
Allerede abonnent? – Log ind her
Du finder artiklen i magasinet Ridehesten september 2022 s. 84-91.