Tag familien med til åbent hus hos Kinnerup Heste-artikler

16-09-2016 16:36

På søndag den 18. september slår Kinnerup Heste-artikler dørene op for alle, der har lyst til at besøge dem i anledning af åbent hus. Her vil være masser af lækre tilbud og underholdning i løbet af dagen

Copyright Ridehesten.com
Åbent hus ved Kinnerup Heste-artikler 2015 var en stor succes sidste år

Kinnerup Heste-artikler inviterer til åbent hus på søndag den 18. Septmeber, hvor alle er inviteret til stor tilbudsfest med masser af god og spændende underholdning. Arrangementet starter kl. 10.00 og forløber helt ind til kl. 18.00 om aftenen.

Foruden de gode rabatter på de mange forskellige varer i butikken, vil der også være mulighed for at deltage i konkurrencer med fede præmier, blandt andet er der et gavekort på højkant til den, der kan sidde fast på en rodeotyr i længst tid.

Copyright Ridehesten.com
Sidste år var rodeotyren også aldeles populær, her er det Maik Kohlschmidt, der prøver kræfter med tyren

Af underholdende indslag kommer der blandt andet en flot dressuropvisning fra Helgstrand Dressage, hvor den fasttilknyttede berider Kenneth Damgaard vil fremvise hesten Tailormade Lancelot. Der kommer ligeledes et indslag med den internationalt anerkendte haflinger Wi-Waldi og dennes rytter Sandra Bejlegaard. Derudover er der ponygames, Vendsyssel Køreforening, western- og cowboyshow samt meget meget mere.

Copyright Ridehesten.com
Andreas Helgstrans og Tailormade Lancelot

Frokosten skal du ikke bekymre dig om, Kinnerup Heste-artikler serverer gratis øl, vand og pølser på dagen.

Som noget helt særligt åbner det helt nye Equsana-hus, der bugner med lækre varer og tilbud fra Equsana. Her køres hele dagen tilbuddet: Tag 4 og betal for 3. Der vil desuden være repræsentanter fra Equsana til stede, som kan vejlede og guide dig undervejs.

Læs meget mere om Kinnerup Heste-artiklers åbne hus på hjemmesiden eller facebook

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner