Unik mulighed ved Randbøl Dressage Academy

02-10-2024 18:14

Trine Askjær-Jørgensen

Randbøl Dressage Academy ved Obel & Fisker åbner nu op for en unik mulighed for supplerende sparring og udvikling samt et scholarship – og de har indgået samarbejde med fire af landets mest erfarne undervisere i dressur

Copyright Ridehesten.com
De smukke faciliteter på Korshøjgaard – det tidligere Blue Hors – danner nu rammen om Randbøl Dressage Academy. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Randbøl Dressage Academy ved Obel & Fisker er nu på banen med et tilbud om eksklusive træninger med et topprofessionelt mentorsetup i de smukke omgivelser på Korshøjgaard mellem Billund og Vejle.

Drømmer du om at udvikle dig selv og din hest, så er her en enestående mulighed for i samarbejde med din daglige træner at få sparring og undervisning som et supplement til din daglige træning, og der er indgået samarbejde med fire af landets mest erfarne undervisere i dressur. Det drejer sig om:

  • Nathalie Zu Sayn-Wittgenstein: Tidligere landstræner og mangeårig del af det danske dressurlandshold. Nathalie har deltaget i både DM, EM og OL. Hun har udviklet mange ekvipager og er forfatter til bogen "Digby".
  • Lisbet Seierskilde: Ponylandstræner, vandt sit første seniormesterskab i 2011 som 25-årig og deltog ved OL i 2012. Lisbeth har uddannet mange ryttere og heste til internationalt topniveau og driver i dag Jonstrupgård.
  • Bjarne Nielsen: Tidligere landstræner for den danske ungdomstrup og det norske seniorlandshold. Bjarne er også kendt som tv-kommentator ved store internationale stævner. Han har stor erfaring i bedømmelsen af ungheste og har været en del af avlsledelsen i Dansk Varmblod gennem 20 år.
  • Dennis Fisker: En del af Randbøl Dressage Academy og tidligere landstræner for pony- og ungdomsholdene. Dennis har redet Grand Prix, DM, dømt unghestechampionater og har uddannet mange ryttere og trænet hold på højt niveau.

Hver af disse undervisere tilbyder ti mentorpladser, hvilket giver i alt 40 eksklusive pladser.

Copyright Ridehesten.com
Baner samt stald- og foldfaciliteter er i top på Korshøjgaard. Foto: Privat

Mentorforløb
I mentorsetuppet forpligter hver ekvipage sig til et års forløb, der inkluderer ti mentorforløb hver fordelt over to sammenhængende hverdage. Datoerne for alle ti mentorforløb fastlægges inden opstart. Dette forløb er en mulighed for at få sparring og udvikling sammen med din daglige træner. Derudover er der mulighed for at samarbejde med og få inspiration fra en fysisk træner, coach, dyrlæge og diætist. Deltagelse i disse tilbud er inkluderet i prisen og kan tilpasses efter ønske og behov.

Hvordan kommer du i betragtning?
På grund af stor forhåndsinteresse bliver der en udvælgelsesproces. Du skal derfor indsende en beskrivelse af dig selv og din ekvipage til Mette Obel Frederiksen på mette@randboldressageacademy.dk, som skal indeholde en beskrivelse af dig, ekvipagens niveau, målsætninger samt alder på hest og rytter.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Scholarship
Randbøl Dressage Academy har desuden mulighed for at tilbyde et scholarship ved enten Bjarne Nielsen eller Dennis Fisker til en heldig deltager. For at komme i betragtning til det skal du i din ansøgning til Mette Obel Frederiksen på mette@randboldressageacademy.dk fortælle, hvorfor netop du bør modtage denne støtte. Din ansøgning skal indeholde lidt om dig selv, hvorfor der er behov for denne støtte, ambitioner/målsætninger, delmål, nuværende niveau samt hesten/ponyens alder.

Opstart
Der er opstart efterår/vinter 2024, og undervisningen foregår på Korshøjgaard i Randbøl. Der er delvis forplejning inkluderet og mulighed for opstaldning under de to dages ophold.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til:
Mette Obel Frederiksen på +45 51744293 eller Dennis Fisker på +45 40561616.

For mere information om Randbøl Dressage Academy, pris, kontaktoplysninger mv.

Se også deres Facebook-side.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen