Clinic: Ponyrytter kom til hest (video)

31-08-2019 09:00

Camilla Tiefensee Schrøder

Ponyrytter Johanne Kofod Jensen fik lov at prøve kræfter med bl.a. etterchangementer på Dennis Fiskers hest under hans clinic ved DM på Hovgaard Rideklub i går aftes. Som man kan se i videoklippet gik skiftet fra pony til hest som en leg

Copyright Ridehesten.com
Landstræner for junior- og ungryttere med de tre deltagere i fredagens clinic: Johanne Kofod på Dennis' hest, Frederikke Gram Jacobsen på Ryvang's Zafina og Maja Emilie Leth på Stasia Eg. Foto: Rikke Andersen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Rigtig mange ponyryttere og deres forældre og trænere mødte op fredag aften til landstræner Dennis Fiskers clinic, sponsoreret af HH Care ved Hovgaard Rideklubs Agria DRF-mesterskab i ponydressur.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Dennis startede med at udvælge en ponyrytter, som endnu ikke har prøvet at ride hest. Valget faldt på Johanne Kofod Jensen, som i årets DRF-mesterskab starter i kat. 2 med ponyen Aurora.

Dennis havde taget ponyrytterne Frederikke Gram Jacobsen og Maja Leth med – to ryttere, som begge allerede er kommet til hest i deres sidste ponyår. Frederikke red på sin hoppe Ryvangs Zafina og Maja på sin Stasia Eg.  Dennis inspirerede de mange ponyryttere med et indlæg, hvor han gjorde det enkelt at skifte fra pony til hest. Frederikke og Maja viste under landstrænerens instrukser de nye øvelser, som de skal udføre i juniorprogrammerne.

Herefter var det Johannes tur til at vise changementer under Dennis' kyndige vejledning. Det gik fantastisk, og Johanne kunne også mestre etterchangementer på den 17-årige Sundorfs Aqino e. Akinos/Leandro (opdr. Tina og Thomas Sundorf Kristensen)

Se et uddrag af clinicen i dette videoklip filmet af Rikke Andersen:

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner