Kristine Bjørg Frank Bojsen
Åbent hus 2026 hos Helgstrand Dressage samlede igen et stort publikum i opvisningshallen, hvor 17 hingste blev præsenteret under rytter.
Under fremvisningerne guidede Andreas Helgstrand, Thomas Sigtenbjerggaard og Dr. Ulf Möller, publikum gennem hingstene og deres egenskaber. De satte ord på uddannelsesniveau, avlspotentiale og de daglige træningsmæssige fokusområder.
På Clipmyhorse.tv kunne man følge med hjemme fra sofaen, med både tysk og engelsk oversættelse live.
Blandt de første på banen, var en række nykårede 3-årige hingste Dezonik redet af Rihanna Percy, Join Me redet af Álvaro Conesa de Oliveira samt Excuse Me redet af Alexander Helgstrand.
Senere fulgte blandt andre DC-10 og La Paix redet af Vanessa Crnadak, Furious redet af Alexander Helgstrand og Independent redet af Niklas Feilzer, der til daglig rider ved Isabell Werth. Mange af hingstene, har stået eller står tilgængelige i Tyskland ved den tyske Helgstrand-afdeling hos Dr. Ulf Möller
Publikum fik æren af at se Isabell Werth ride flere af hingstene, herunder Be Sure, Proud James, V-Power og Feinsten. Under sine ridt gav hun løbende indblik i arbejdet med hestene og forklarede, hvad hun lagde vægt på i træningen, som man kan se et udklip af nederst i nyheden
Undervejs udtrykte Andreas Helgstrand stor begejstring for samarbejdet med Isabell Werth og takkede hende for at være med til at præsentere hingstene ved årets arrangement, hvor hun også blev taget godt imod af det danske publikum.
Derudover blev hingste som Sénégal de Fontaine redet af Annabella Pidgley, One to Remember redet af Eric Guardia Martinez og Venture redet af Álvaro Conesa de Oliveiraogså fremvist.
Under arrangementet blev en række avlere hædret for deres resultater med heste efter Helgstrand-hingste. Avlerne blev anerkendt for deres arbejde og for de resultater, som har sat dansk dressurhesteavl på verdenskortet i de seneste år.
Mette Sejlbjerg, der for nyligt er kommet tilbage fra barsel, blev samtidig hædret med blomster for sit arbejde med hingstene Straight Horse Leonardo og Proud James ved UVM i 2025, og førstnævnte blev vist på video fra mesterskabet, fordi den er i genoptræning efter en mindre boksskade.
De fremviste hingste var: