Ultralydsscanning til vurdering af kolik?

17-12-2011 15:56
Ifølge ny italiensk forskning kan ultralydsscanning bruges til at vurdere kolik hurtigere og mere præcist
Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Ridehesten.com

Normalt vurderes kolik ud fra fx hestens smerter, mavevæskens farve, hestens temperatur og andet, for at finde frem til den optimale behandlingsmetode, men ifølge den italienske forsker Francesca Beccati fra University of Perugia's Veterinary Teaching Hospital (VTH), så kan ultralydsscanning være en både hurtigere og mere pålidelig metode. Forskerne så nærmere på sammenhængen mellem ultralydsscanninger af fordøjelsessystemet og kolikårsager, identificeret under operation eller obduktion af 158 heste. Undersøgelsens resultater indikerede, at ultralydsscanningerne korrekt viste flere af diagnoserne. Undersøgelsen 'Is there a statistical correlation between ultrasonographic findings and definitive diagnosis in horses with acute abdominal pain' blev offentliggjort i august 2011-udgaven af 'Equine Veterinary Journal'. Kilde: The Horse Find hele undersøgelsen via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner