Annika Knudsen Lorentsen
Sent tirsdag aften blev Jens Overgaard, som er indehaver af transportørfirmaet Hestebussen fra Stald Overgaard, kontaktet af en dame, som fortalte, at hun havde en hest, som stod med kolik. Hesten skulle akut transporteres til Højgaard Hestehospital i håb om at redde dens liv.
– Jeg var egentligt gået i seng, men tænkte alligevel, at den hest skulle afsted, nu når dyrlægen havde sagt, den skulle på hospitalet, forklarer Jens og fortsætter:
– Jeg skyndte mig derfor i tøjet, fik styr på transportdokumenterne og kørte derefter afsted. Da jeg kom frem til hesten, en smuk tinker-vallak, mødte jeg hans ejer, en mand, som vi kalder "Preben" og kvinde, som havde kontaktet mig i telefonen.
Hestens ejer "Preben" bor på et bosted, og som Jens forklarer det, så har ejeren brug for pædagogisk assistance, og derfor bor han på et bosted, hvor også hans hest kan bo.
– Preben var rolig og fattet, og han viste stolt sin hest frem, og viste, at hesten var kommet af med et lille hestepære imens han havde gået med ham. Hesten var passet og plejet, den var velopdragen og den gik lige med op i bilen uden nogen problemer, fortæller Jens og fortsætter:
– 100 km senere afleverede jeg en tilsyneladende rolig tinker-vallak til den vagthavende dyrlæge, og aflagde rapport om transporten, og om det, at den havde afleveret en pære inden afgang.
På det tidspunkt troede Jens, at faren for hesten var drevet over, og han blev derfor meget overrasket, da kvinden, som havde hyret ham, skrev og fortalte, at han ikke skulle hente hesten hjem igen, da den var død under operation.
– Min første tanke var "stakkels Preben" og derfor trykkede jeg pr. automatik på "ring op" på min telefon. Det gjorde jeg uden helt at vide, hvad jeg egentligt ville sige. Kvinde og jeg talte lidt, og hun fortalte, at hestens ejer var sønderknust, forklarer Jens og fortsætter:
– Det gør helt ondt ind i knoglerne på mig, og jeg kan se den mand for mig, som jeg så, som tillidsfuld, ved godt mod, men udfordret i forhold til at forstå alvoren ved det koliktilfælde, som hesten var ramt af, nu opløst i tårer over tabat af sin bedste ven.
På jagt efter en ny bedste ven
Jens får den tanke, om han skal kigge rundt på Facebook for at se, om der kan findes en ny hest til "Preben", og det spørger han selvfølgelig kvinden om.
– Hun siger ja, men at markedet er støvsuget for heste i den kaliber, som "Preben" skal have. Jeg spørger ind til budget, og lover at kaste nogle følere ud. Jeg ringede derfor til nogle gode bekendte.
Det resulterer i, at en mand, som ved alt om store koldblodsheste, laver et opslag hvor han søger en servicehest, for det er netop sådan en, som "Preben" skal bruge.
– Opslaget bliver i løbet af få timer delt over 50 gange, og der er kommet adskillige gode bud, der passer til "Prebens" behov og budget. "Preben" og kvinden skal til Sjælland og kigge på en shirehest, og der står også en jydeblanding som er interessant.
Mit gode hjerte løb af med mig
Jens interesse og kærlig for heste opstod, da han giftede sig ind i hesteverdenen, og nu har han sammen med sin kone Stald Overgaard ved Fredericia, samt transportfirmaet Hestebussen.
– Jeg skriver fra tid til anden en historie om de oplevelser, som jeg har i forbindelse med hestetransporten, som jeg mener kan være interessante for andre. De kommer på Facebook præcis som denne historie, og læserne skal enten blive glade, vrede, taknemmelige, forargede eller rørte, præcis, som de er blevet med denne historie, forklarer Jens og fortsætter:
– Jeg er altså blot en hestetransportør og debattør, som er faldt helt pladask for hesteverdenen, som er fyldt med fantastiske mennesker, der for det meste kun vil det bedste for deres dyr og andre hestefolk.
– Jeg har forresten lovet, at jeg vil køre Prebens kommende hest hjem til ham, og det med en klækkelig "Prebenrabat", for mig gode hjerte er vist løbet af med mig.
