Ultralydsscanning sent i drægtigheden

18-03-2017 07:57

Ultralydsscanning af tidlig drægtighed bruges rutinemæssigt, mens det senere i drægtigheden ikke har været brugt, men den sene ultralydsscanning giver gode informationer om føllets velbefindende og er dermed medvirkende til at opdage evt. problemer før follingen

Copyright Ridehesten.com

Ultralydsscanning af tidlig drægtighed fra dag 14 til 21 efter inseminering bruges i dag rutinemæssigt på de fleste stutterier. Det er vigtigt for et stutteri, at vide om hoppen i det hele taget er drægtig på dette tidspunkt. En ny insemineringsperiode kan således, hvis hun ikke er drægtig, planlægges inden den næste brunstperiode er overstået. Ligeledes kan der tidligt skrides ind over for en eventuel tvillingedrægtighed.

Senere i drægtighedsperioden har der ikke tidligere været fokuseret så meget på hoppens drægtighed og fostrets velbefindende, hverken fra stutteriernes side eller fra dyrlægernes. Man har ofte haft den holdning, at det jo nok går sin gang, ligesom der ikke har været så meget videnskab publiceret på området. Dette ar dog ændret sig en del i de sidste år. Der er publiceret mere og mere videnskab om ultralydsscanning af fostret senere i drægtigheden og deraf opstår også efterspørgslen fra stutterierne på disse undersøgelser.

Læs mere i denne måneds udgave af magasinet Ridehesten, når specialdyrlæge i reproduktion hos heste, Jesper Møller Nielsen fortæller om ultralydsscanning sent i drægtigheden.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner