Tysk triumf ved Odense Horse Show

20-10-2016 18:36

Ann-Sofie Skovlund Eriksen

Den tre-stjernede Small Tours klasse der netop er blevet afgjort i Walber-arenaen ved Odense Horse Show sponsored by ECCO, blev til en vaskeægte tysk triumf – begge førstepladser blev nemlig indtaget af tyske ekvipager 

Copyright Ridehesten.com
Jacob Hellström, Lucas Porter og Sandra Carlsson
Nyheden fortsætter efter annoncen

Tysk triumf i Stutteri Ask Small Tour

Tyske Harm Lahde på Larry 210, Johannes Ehning på Quintana Roo 2 og Thomas Brandt på Cupido kan klappe sig selv og hinanden på skuldrene, de red nemlig alle tre meget stærke nulrunder og da klassen havde hele 103 starter, betyder det, at der er to af hver placeringer og hermed to vindere.

Harm Lahde og Larry 210 lagde sig i spidsen på den ene førsteplads med nul fejl og i tiden 54,35 sekunder, mens Johannes Ehning og Quintana Roo 2 tog den anden førsteplads ligeledes med nul fejl og en tid på 54,72 sekunder. Danske Jessica Vinther Jensen, som er en del af det danske springakademi, formåede også at ride en flot placering hjem. Sammen med tyske Thomas Brandt løb hun nemlig med andenpladsen. Jessica red på Levante 14 i tiden 56,94 sekunder - en god portion hurtigere end Thomas Brandt og Cupido der red banen med nul fejl i tiden 59,94 sekunder.

CSI1* Small Tour og Big Tour afgjort

Nyheden fortsætter efter annoncen

Med næsten 200 deltagere i de to et-stjernede klasser må det siges at have været en succes. Ryttere fra mere end 15 forskellige nationer verden over har deltaget i kampen om de i alt 48 placeringer. 

Copyright Ridehesten.com
Ann Langgaard og Kaldalgaards Celina

I dagens første klasse, Orifarm CSI1* Small Tour, blev det til en dansk sejr. Ann Langgaard og hoppen Kaldagergaards Celina e. Churchill/ Camiros løb med sejren i en misundelsesværdig tid på kun 43,76 sekunder i første fase og 26,97 sekunder i anden fase. Lige i hælene af Ann blev det den belgiske rytter Karel Cox på Tyson AZ e. Tsar Hero/ For Hero – sammen red de i første fase 45,99 sekunder og anden fase 27,36 sekunder. Tredjepladsen blev ligesom førstepladsen indtaget af en dansk ekvipage. Fie Godskesen og Erfulja red i tiden 43,08 sekunder i første fase og 27,83 sekunder i anden fase. Alt i alt blev det til 31 dobbelte nulrunder i dagens første klasse. Vinderen Ann Langgaard fik desuden en pengepræmie på 150 euro svarende til cirka 1.100 danske kroner.

Copyright Ridehesten.com
Harm Lahde, dommer Annika Pihl og Johannes Ehning

Dagens anden et-stjernede klasse, DRF CSI1* Big Tour havde hele 101 deltagere. Det blev til det, man må kalde en sand svensk succes. Hele fem af de 10 bedste placerede ekvipager var nemlig svenske. Vinderen af klassen blev svenske Sandra Carlsson på hoppen Zinedine e. Ziezo/ Loredo i tiden 44,97 sekunder i første fase samt 27,94 sekunder i anden fase. Andenpladsen blev en delt fornøjelse mellem amerikanske Lucas Porter og svenske Jacob Hellström. Lucas Porter red på Phineas e. Lamentos/ Quattro B i tiden 44,95 sekunder i første fase og 28,88 sekunder i anden mens Jacob Hellström, som red på Quintey e. Quintero/ Caletto II, i første fase red lynhurtigt i tiden 43,00 sekunder, mens det i anden fase blev til 28,88 sekunder. Da klassen havde mere end 100 starter, deles den op således, at der er to af hver placeringer. Det betyder dog, på grund af resultatlighed, at der i denne klasse blev hele tre vindere - nemlig Sandra Carlsson, Lucas Porter og Jacob Hellström. 

Se resultatlisterne online HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner