Signe Wiese
Ifølge web-sitet Dressursport Deutchland er alle anklager omkring Totilas erklæret falske.
I oktober 2012 rejste dyreværnsorganisationen PETA (People for the Ethical Treatment of Animals) anklager mod ejerne af Totilas, Ann Kathrin Linsenhoff og Paul Schockemöhle, hingsten tidligere træner Klaus-Martin Rath og hingstens rytter, Matthias Rath. Det skete efter at det blev offentligt kendt, at Matthias Rath og Totilas var begyndt at træne hos hollandske Sjef Janssen. Anklagerne handlede især om Totilas opstaldningsforhold og de metoder, der blev benyttet i hingstens træning.
Dr. Madeleine Martin Hessen, der varetager sager om dyrebeskyttelse, har stået i spidsen for en delegation med seks medlemmer, der været på inspektion i stalden hos Totilas i december 2012.
- De kunne selv se, hvor afslappet og afbalanceret Totilas er i sine omgivelser, siger Klaus-Martin Rath.
- Kritikken af træningsmetoder er mere af en religiøs karakter, de har ikke nogen faktuel begundelse, siger Rath. - Nu har vi en klar erklæring om, at det ikke er dyremishandling, og det kan være virkelig vigtigt for hele sporten.
- Vi var ret overbevist om fra starten, at det bare var varm luft, men det føles rigtig godt at have det på skrift, konkluderer Rath.
Kilde: Dressursport Deutchland
Læs mere om sagen på Ridehesten.com: Ny skandalesag omkring Totilas