Signe Wiese
Det svenske rideforbund meddeler at engagementet af Kyra Kyrklund foreløbig strækker sig over EM i Rotterdam i august og indtil OL i London i 2012. Kyra Kyrklund, der er bosiddende i England, skal med jævne mellemrum rejser til Sverige for at arbejde med de svenske ryttere og heste og ligeledes skal hun hjælpe og støtte den svenske chef d'equipe Bo Jena. Kyra Kyrklund og Bo Jena har tidligere arbejdet sammen, da Kyra i 1990'erne var chefberider på det svenske statsstutteri Flyinge, og Jena ser frem til igen at skulle samarbejde med Kyra. 2011 er et meget vigtigt år for de fleste europæisk dressurnationer, da der både er EM i august og kvalifikation til OL i London. Kilde: Svensk Rideforbund