Anna Pørtner
Påskelørdag, den 19. april 2025 åbner HP Horses i Hillerød dørene til åbent hus, hvor man kan opleve nogle af verdens dygtigste kapaciteter indenfor dressuren, ligesom stedets fantastiske rideheste, avlshingste og føl vil blive vist frem.
Blandt andet lægger Cathrine Laudrup-Dufour vejen forbi, og vil i samarbejde med en af verdens dygtigste dressurdommere, Susanne Baarup fortælle om udviklingen fra unghest op til Grand Prix, den nye harmonikarakter og de nye øvelser i championatsprogrammerne.
Foruden et spændende oplæg fra to af verdens dygtigste dressuraktører, kommer den nykårede World Cup-bronzevinder, Total Hope OLD også til at kunne opleves med den norske OL-rytter Isabel Freese. Foruden Total Hope, der iøvrigt ligger nummer fem på verdensranglisten, lægger hingste som Vitalis, Bon My Love og First Magic også vejen forbi, så her er der altså mulighed for at se heste i topklasse. Vitalis er en af verdens bedste dressuravlshingste, og bliver fremvist i topform, 18 år gammel, af sin dygtige groom Christin Geske.
Fra HP Horses egen stald vil der blive fremvist en række af deres top rideheste, hingste, ungheste og årgangens første føl, som vil blive flot fremvist af Maria Falkner Hansen og Stephanie Adstofte. Her får man blandt andet mulighed for at se heste som MSJ Q, Best of Mount St. John OLD, HP Blossom 2019 med føl HP First Bloom og mange flere fantastiske heste.
Det hele finder sted på lørdag, den 19. april 2025, hos HP Horses i Hillerød. Adressen er Tvedsagervej 40, Harløse, 3400 Hillerød. Arrangementet starter klokken 13.00 og er gratis at deltage i.