Thomas Bach Jensen
Hesteavler Lone Bøegh Henriksen, HP Horses, der er medejer af hingsten Independent sammen med Helgstrand Dressage og Paul Schockemöhle, glæder sig over at have solgt et hingsteføl efter netop Independent til den tyske OL-rytter landshodsrytter igennem flere år, Frederic Wandres, og hans kæreste Lars Ligus, der begge er ansat hos Ulli og Bianca Kasselmann, der blandt andet er drivkræfterne bag de kendte dressur- og springstævner i Hagen.
Hingsteføllet hedder HP Iconic Gold og er trukket på hoppen HP Elfengold (Elitaer) e. Viva Gold/ De Niro/ Sion/ Figaro ud af Elfengold-hoppestammen.
Frederic Wandres har været med til at vinde tyske holdguld ved både OL 2024 og EM 2025, ligesom han individuelt har været top-10-placeret ved EM 2023, OL 2024 og EM 2025. I 2026 er han igen på det tyske dressurlandshold ved VM i Aachen.
Opdrætter og sælger af føllet, Lone Bøegh Henriksen, skriver i et opslag på Facebook "Det er fantastisk, at sælge et topføl til en toprytter".