Nina Villadsen
Den 3-årige Fürsten-Look e. Fürstenball/ Londonderry, der ejes af Lone Bøegh Henriksen og Paul Schockemöhle, har sammen med 40 andre unghingste i fredags afsluttet sin 30-dages materialprøve på den tyske station Schlieckau. Fürsten-Look, der var fløjhingst ved Oldenburgerforbundets forårskåring og der blev erhvervet via auktionen af sine nuværende ejere, har netop vundet dressurdisciplinen i Schlieckau med et af årets højeste prøveresultater på 9,41 med 9,88 for ridelighed, 9,75 for interiør, 9,5 for galop, 9,25 for trav og 9 for skridt.
Det endelige resultat for alle hingste forventes at være tilgængeligt idag. Kataloget for afprøvningen viser flere hingste med danske relationer; bl.a. en tyskavlet trakehnerhingst e. Impetus/ Gribaldi ejet af Kaj Olesen i Errindlev samt to danskavlede hingste, Rock For Me (ex JJ Rockas Langholt) e. Rock Forever/ Welt Hit II opdrættet af Ole Magnus Jensen og Bente Graasbøll i Røddig og en unanvgivet hingst e. Tailormade Temptation/ Natiello xx opdrættet af Stald Amazing i Stenstrup.
I sidste måned vandt Dragon Hill e. Damon Hill/Sandro Hit fra Lone Bøegh Henriksen og Paul Schockemöhle dressurdisciplinen ved 70-dages prøven i Schlieckau, hvor Complete e. Coupe de Coeur/ Raphael fra Aggesensgård og Katrinelund vandt springdisciplinen.
Se de tyske materialprøveresultater HER