Vellykket åbent hus hos HP Horses

19-04-2025 19:01

Midt i påskedagene havde HP Horses afset sig tid til at invitere publikum indenfor og fremvise en masse påskeæg i anledningen af deres åbent hus

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det så lidt faretruende ud til formiddag, hvor regnen skyllede ned over Nordsjælland, men omkring middag klarede det lidt op. Selvom solen ikke rigtig fik lov til at trænge igennem, holdt det heldigvis tørt under dagens åbent hus hos HP Horses i Hillerød. 

Dagens åbent hus blev skudt igang ved ejer og stifter af HP Horses Lone Bøgh Henriksen, som bød alle de fremmødte publikummer velkommen og fortalte lidt om dagens program. Hun havde allieret sig med den internationale dressurdommer Susanne Baarup og landsholdsrytter i dressur Cathrine Laudrup-Dufour til gennem dagens program at kommentere på de fremviste heste set fra hver deres perspektiv. 

Det store tema for dagens åbent hus var hestevelfærd og gennem dagens program blev der talt om hvordan de på stutteriet bedst muligt forbereder og træner deres heste.  

Copyright Ridehesten.com
Vitalis harmoisk fremvist af Christin Geeske. Foto: Ridehesten.com/Mie Thorup Poulsen

Første levende billede var 18-årige Vitalis e. Vivaldi, som blev fredeligt og roligt fremvist af hans groom Christin Geeske. Vitalis er blandt andet far til Vamos Amigos som med Cathrine i sadlen har vundet guld og 2x sølv ved VM. Cathrine forklarede hertil, at det som hun syntes kendetegner Vitalis afkom er, at de er meget ridelige og fornuftige i hovedet samtidig med at de har massere af motor og gnist. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Efterfulgt af Vitalis blev to lidt yngre avlsgodkendte hingste fremvist, henholdsvis MSJ Q e. Quantensprung, redet af Maria Falkner Hansen og First Magic e. For Romance I redet af Heiko Klausing. De to hingste på henholdsvis 7 og 4 år blev flot fremvist på hver deres nuværende træningsniveau. Susanne og Cathrine havde begge set MSJ Q flere gange gennem årene og kommenterede i den forbindelse på den store udvikling der er sket hos den flotte sorte hingst som allerede nu viser stort potentiale og sikkerhed i de sværere øvelser. 

Resten af dagens program bød på en god blanding af alt fra nyudklækkede stjernefrø, plage, håbefulde unghingste og rideheste i forskellige aldre. Blandt andet blev stutteriets elitehopper Best of Mount St. John OLD e. Fürst Romancier  og HP Dollar Girl e. De Niro også flot fremvist under Maria Falkner og efterfulgt af nogle af deres afkom. 

Af hingste er også værd at nævne den imponerende Bon My Love e. Bonds, som desuden også opnåede kåring i Dansk Varmblod idag, takket være Vicky Nortvig og Johnny Sørensen, der i dag var mødt op, således at hingsten ikke skulle køres fra Tyskland to gange på en uge. Derudover havde Lones "eget afkom" Rose Marie Henriksen også fået lov til at fremvise Bourani e. Bordeaux. Til trods for, at det ikke var længe siden at Rose selv har født, viste hun at hun og Bourani snart er på vej tilbage i stævneform.

Traditionen tro havde Lone inviteret sin øjesten, stutteriets Grand Prix avlshingst Total Hope e. Tortillas og hans rytter Isabell Freese til at lukke ballet. 

Alle billeder kan ses her på hjemmesiden i starten af næste uge

Annika Knudsen Lorentsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen