Føl efter HP Horses-hingste til tops

11-07-2022 07:34

Rikke Hald Jensen

Avl

Årets første følskue i Dansk Varmblods regi er afholdt på Esbjerg Rideklub i region 4, hvor 28 springbetonede føl og 63 dressurbetonede føl var tilmeldt

Copyright Ridehesten.com
De dressurbetonede føl blev bedømt af Claus Hansen, Else Libak, Jens Søgaard og Jane Bech Jensen. Foto: Ridehesten.com/Rikke Hald Jensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Følskuet blev afholdt i to ringe med tre hold dommere; et dommerpar til springføllene og to par til dressurføllene. Fire dressurføl og to springføl fik traditionen tro adgang til Dansk Varmblods KRAFFT Eliteskue. Blandt de bedste fire dressurføl var ikke mindre end tre efter hingste ejet af HP Horses i Hillerød.

I dressurringen fik ikke mindre end 14 hoppeføl en billet til finalen, som blev afholdt i to heats. Efter hvert heat blev de bedste føl udpeget til den endelige hoppefølfinale, hvor nummer tre og dermed det føl, som får reservetitlen og kan komme med til eliteskuet i tilfælde af afbud, blev Gravity e. Glamourdale/ For Romance fra SMT-Maskiner ApS.

Copyright Ridehesten.com
Galiya F. Foto: Ridehesten.com/Rikke Hald Jensen

Galiya F e. Vitalis/ Hesselhøj Donkey Boy opdrættet af Future Dressage blev udpeget til dagens andenbedste dressurhoppeføl. Om hoppeføllet sagde dommerne, at det er et dejligt velgående føl med et smukt, feminint udtryk. 

Terpling’s Tiffany e. Total Hope/ Zonyx OX fra Heima Poulsen blev udnævnt som dagens bedste dressurhoppeføl og fik dermed en billet til eliteskuet i Herning. Dommerne gav hoppeføllet flotte ord med på vejen, hvor de blandt andet omtalte hende som et utroligt charmerende føl, der er virkelig fantastisk gående og med meget aktive, stærke bagbensbevægelser. 

Copyright Ridehesten.com
Terpling’s Tiffany. Foto: Ridehesten.com/Rikke Hald Jensen

Dagen sluttede af med finalen for dressurhingsteføl, hvor ligeledes to føl blev tildelt en billet til eliteskuet og en enkelt reserve blev udvalgt. Reserveføllet blev valgt til at være Fürst Figaro Pilekær e. Fürst Jazz/ De Niro avlet af Stutteri Pilekær.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Andenpladsen i hingstefølfinalen blev endnu en gang tildelt et føl fra Future Dressage, denne gang Vivaro F e. Vitalis/ Sunny Boy med kommentarerne om, at hingsteføllet er dejligt ædelt føl med en velrejst hals. Han besidder en elastisk trav med god bæring og dejlig op-ad-bakke-tendens. 

Copyright Ridehesten.com
Vivaro F. Foto: Ridehesten.com/Rikke Hald Jensen

Vinderen af dressurhingstefølfinalen blev Stenagers Valentino e. Vivaldos/ Florenciano fra Bjarne ”Guldskæg” og May-Britt Christensen, som har prøvet at stå med bedste føl før; sidst i 2021 med Stenagers Bellini e. Stenagers Ben Hur DWB/Wilkens, som blev bedste hoppeføl i region 4. Stenagers Valentino vakte stor glæde hos dommerne og fik flotte ord med på vejen. Om hingsteføllet, der har samme mor som hingsten Stenagers Ben Hur DWB, sagde dommerne, at det er et herligt, herligt hingsteføl, som især imponerede med sin prima travbevægelse og sin meget store udstråling.

Copyright Ridehesten.com
Stenagers Valentino. Foto: Ridehesten.com/Rikke Hald Jensen

Springfølsdommerne havde ligeledes en stor opgave foran sig, hvor to springføl fik en billet til eliteskuet, ét hoppeføl og ét hingsteføl. I hingsteklassen blev Lerskovs Dialon e. Diablue/Colman fra Rikke Meyer udnævnt til dagens bedste springbetonede hingsteføl, mens Søren Nedergaards føl Aston F. Damgaard blev udnævnt som reserve bedste hingsteføl.

Blandt de springbetonede hoppeføl blev vinderen Lavett MG e. Cyrano Ask/Louvre S fra Mia Givskov og får dermed en billet til eliteskuet, mens dommerne udpegede Nygaards Verona e. Grim St. Clair/Favorit Ask fra Line Nygaard til dagens reserve bedste springhoppeføl.

Copyright Ridehesten.com
Lerskovs Dialon. Foto: Mette Brandenborg Jensen

Start- og resultatlister for arrangementet.

Copyright Ridehesten.com
Lavett MG. Foto: Mette Brandenborg Jensen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner