Spændende dressur næste weekend

16-01-2023 06:48

Mille Albinus Hjermitslev

Ved landsstævnet i dressur i Esbjerg den kommende weekend, kan man både opleve tre fjerdedele af danmarks VM-hold og udenlandske ryttere, der skal konkurrere mod de lokale ryttere

Copyright Ridehesten.com
Hjemmebanerytter Maja Petersen og Højgårds Rolex. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Der er lagt op til nogle spændende hestedage i Esbjerg og Omegns Rideklub af 1985, der afholder årets første landsstævne i dressur for hest. Stævnet tiltrækker som vanligt ryttere fra hele landet - og især fredag og lørdag er klasserne fyldt til randen. Det har endda været nødvendigt at oprette to afdelinger af PSG fredag. 

Flere topryttere er at finde på deltagerlisten heriblandt tre fjerdedele af danmarks VM-hold: Nanna Skodborg MerraldDaniel Bachmann Andersen og Carina Cassøe Krüth. Det er dog med andre og mere urutinerede heste. Derudover kan man blandt andet også opleve svenske Carl Hedin og Van Der Veen e. Vitalis/ Fidermark og den lokale rytter Maja Petersen og Højgårds Rolex e. Skovens Rafael/ West Point (opdr. Christian Petersen). I skrivende stund er der tilmeldt hele 25 ekvipager i lørdagens Grand Prix. Søndag omkring middagstid vil der blive afviklet henholdsvis Intermediaire 1 og Grand Prix kür.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Nanna Skodborg Merrald medbringer den 10-årige hingst Blue Hors Znickers e. Blue Hors Zack/ De Niro (opdr. Hans Rode). Daniel Bachmann Andersen medbringer den 9-årige DV-hoppe Shirley e. Sezuan/ Solos Carex (opdr. Vivi & Christian Vang-Lauridsen). Carina Cassøe Krüth medbringer den 11-årige DV-vallak Heiline’s Zackton e. Blue Hors Zack/ Come Back II (opdr. Stald Heiline). 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner