Anne-Sofie Schou Munk
Egentligt skulle Lone bare forbi for at hilse på familien og se på hestene. Hun vidste at flere af de store hingstestationer havde forsøgt at købe den 4 uger gamle helbror til Fürsten-look, men familien havde ikke vist interesse, så Lone gjorde sig ingen forhåbninger i den retning.
Føllet og hoppen bliver taget ind i det store ridehus fyldt med spring, og det 4 uger gamle føl blev sluppet løs, mens hoppen bliver holdt ved hånd. ”Den havde et kæmpe overskud, jernede rundt og slog op med numsen, den var overhovedet ikke bange for noget som helst. Han er vildt lækker, umiddelbart mere storrammet og langbenet end sin storebror (Fürsten-look) og vildt godt gående. Lone fik samme fornemmelse som med Fürstenball, det her var et musthave! Lone fik lov at købe føllet, til trods for at familien havde besluttet at beholde føllet selv, frem til en eventuel kåring. At det blev Lone der fik lov at købe føllet, frem for de store tyske velansete hingstestationer, forklarer Lone selv med, at hun fik en god kontakt til avleren Johannes Sabels far. Hvilket var heldigt, for det var ham der behøvede mest overtalelse.
Det er altid svært at spå om fremtiden for så små føl. Fürsten-look købte Lone efter sadelkåringen, da han var godt 3 år, til 350.000 €, så der var fremtidsudsigterne lidt sikrere. Den præcise pris på føllet er Ridehesten ikke bekendt med, men Lone oplyste at føllet er købt på vilkår, således at 2/3 af prisen betales nu, og den sidste tredjedel skal betales når hingsten kåres.
Lone venter flere føl fra sine egne hopper på stutteriet, og planlægger ikke pt. at købe flere føl. Hun er dog altid på markedet hvis hun finder et der lever op til alle de krav hun har til en kommende stjerne, som ifølge Lone er: afstamning, type og bevægelse. Krav som ”lillebror” helt opfylder, og så har han oven i hatten ”en helt fantastisk personlighed”.