Avl og sport i samarbejde

22-08-2015 13:04

Britt Carlsen

EM Aachen - HKH prinsesse Benedikte og Jan Pedersen var i dag i Aachen for at afholde et pressemøde i deres egenskab af hhv. protektor og præsident for sammenslutningen af avlsforbund WBFSH

Samarbejdet mellem avlen og sporten bør styrkes, det var et af hovedbudskaberne i dag, hvor WBFSH - World Breeding Federation for Sport Horses anført af protektor HKH Prinsesse Benedikte og præsident Jan Pedersen, Arden. På et velbesøgt pressemøde i forbindelse med EM i Aachen offentliggjorde paraplyorganisationen et nyt og givtigt samarbejde med Rolex, der er en af ridesportens helt store sponsorer. At Rolex nu også udvidder sin støtte til at omfatte avlsorganisationen, og dermed avlerne blev mødt med begejstring. 

- Samarbejde med Rolex betyder, at vi i højrere grad kan udvikle den globale ridehesteavl. Jeg ser i høj grad frem til samarbejdet, sagde Jan Pedersen bl.a. Han understregede også vigtigheden af, at avleren bliver mere synlige i sporten, noget WBFSH vil fortsætte med at have i fokus bl.a. via samarbejdet med FEI, det internationale rideforbund. 

Flere journalister påpegede, hvor svære betingelserne avlerne har, og hvor lidt de er synlige i sporten, og som HKH prinsesse Benedikte, der selv er en pasioneret og succesfuld avler understregede, uden avlere ingen sport. Hun understregede også, at hun faldt det helt naturligt, at avlen og sporten finder sammen i et godt, internationalt samarbejde, og yderligere udvikler UVM, verdensmesterskaberne for de unge dressur, spring og militaryheste. Disse championater er i høj grad kommet i fokus de senere år, og har vist deres betydning for implimenteringen af hestene til topsporten. 
Et vigtigt skridt i samarbejdet mellem avlen og sporten har været indførelsen af det unikke livsnummer, som betyder, at hestene kan identificeres på tværs af landegrænser. Hestenes resultater i sporten bliver listet i Rolex verdensranglisten, som fra april til december offentliggøres på WBFSHs hjemmeside. Og når året er omme vil avlerne af de vindende heste i de tre olympiske discipliner: dressur, springning og military blive hædret ved en ceremoni (i år i Geneve) og få overrakt et smukt og værdifuldt Rolex ur. 

Der var stor spørgelyst fra pressen både på selve mødet og bagefter, hvor prinsessen og præsidenten gav adskille tv interviews. 

Se mere på WBFSHs hjemmeside.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner