Hingsten Total Hope med debut i Grand Prix (video)

05-11-2021 09:09

For et par måneder siden debuterede den 9-årige danskejede oldenburgerhingst Total Hope i Kort Grand Prix, og nu har hingsten med sin norske rytter Isabel Freese  haft sin debut i Grand Prix

Copyright Ridehesten.com
Total Hope og Isabel Freese ved deres debut i den korte Grand Prix i Herzlage i september. Foto: LL Foto.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 9-årige hingst Total Hope e. Totilas/ Don Schufro/ Sandro Hit, der ejes i fællesskab mellem danske Lone Bøegh Henriksen og tyske Paul Schockemöhle, har sportsligt store forventninger at indfri, idet hans forældre er begge hører til blandt verdens mest vindende dressurheste.

Faderen Totilas og moderen Weihegold har begge vundet utallige medaljer ved internationale mesterskaber,  og begge har præsteret at ligge nr. 1 på verdensranglisten. Total Hope er opdrættet af Christine Arns-Krogmann.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Total Hope uddannes af Schockemöhles norske berider Isabel Freese, der netop har debuteret i Grand Prix i en test of choice-klasse ved stævnet i Ankum Dressage Center, og det blev til en imponerende score på 78,600%.

– Jeg er bare så glad og har nu virkelig følelsen af, at vi er på rette vej, fortæller Isabel Freese.

Isabel Freese, der er uddannet hos Holga Finken, kvalificerede i sommer Total Hope til Louisdor Preis-finalen, der afvikles i Frankfurt midt i december og er en turnering, der har til formål at give yngre heste (8-10 år) erfaring på højeste niveau i sporten.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner