To danskere i top-3 i Trophy (video)

18-10-2025 19:57

Annika Knudsen Lorentsen

PAVO FEI Jumping Ponies Trophy Grand Prix er netop afsluttet ved World Cup Herning, og her lykkedes det to danskere at ride sig ind i top-3, mens sejren gik til hollandske Lieselot Kooremans

Copyright Ridehesten.com
Palma Sophie Gry Jansson-Christensen med Bodyssee des Avelines sammen med fv. Casper Cassøe Krüth, klassens sponsor Morten fra Pavo og klassens dommere. Foto: Ridehesten.com/Aviaja Vindum Hansen
Nyheden fortsætter efter annoncen

World Cup Herning har budt på en lang række springkonkurrencer, og her først på aftenen har PAVO FEI Jumping Ponies Trophy Grand Prix fundet sted i Jyske Bank Boxen. 

Her var der 24 ekvipager til start, og de fire af dem var danske. Selvom der var forholdsvist få danskere til start i den udfordrende ponykonkurrence, så lykkedes det to af dem at sikre sig en plads i omspringningen, hvor i alt 10 ekvipager fik adgang med en fejlfri hovedrunde. 

Copyright Ridehesten.com
Palma Sophie Gry Jansson-Christensen med Bodyssee des Avelines. Foto: Ridehesten.com/Aviaja Vindum Hansen

De to danskere leverede begge fejlfrie og hurtige ridt i omspringningen, og som tredje- og andensidste rytter i klassen, så det ud til, at sejren ville blive dansk. Desværre for dem slog sidste rytter, hollandske Lieselot Kooremans, begge danskeres tid, og tog dermed sejren. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Palma Sophie Gry Jansson-Christensen leverede det bedste danske resultat i sadlen på Bodyssee des Avelines og sikrede sig dermed andenpladsen. Se video af Palmas omspringningsridt nedenfor. 

Selma Hundborg Dresler var knapt et sekund langsommere end Palma, og hun sikrede sig en superflot tredjeplads i sadlen på Lady Crown. Fjerdepladsen sikrede hollandske Senna Beckers med Comme Delicious, mens belgiske Elise Thirion med Dance Floor du Cauroy tog femtepladsen. 

Resultat fra konkurrencen. 

Start- og resultatlister fra World Cup Herning. 

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen