Britt Carlsen
Det var på forhånd ventet, at England ville være stærke i holdkonkurrencen i kraft af ikke mindst den danske varmblodsvallak Mistral Højris e. Michellino opdrættet af Betty Rasmussen i Varde, der også har opdrættet sølvmedaljevinderen fra OL i springning i Sydney, Lando redet af hollandske Albert Voorn. Mistral Højris kom også på banen i vanlig imponerende stil, det er en hest som virkelig fylder noget inde på en dressurbane, en hest som det er en fornøjelse at se på. Laura og Mistral kom rigtig godt fra start, men så glemte rytteren den første piaffe! Det er noget som sker uhyre sjældent på dette niveau, og Laura forklarede: - Jeg varmede op i min top-hat og dressurkjole, og jeg tror, jeg simpelthen blev for varm, og ikke var helt klar over, hvad jeg egentlig lavede inde på banen. I Specialen var de tilbage i god stil, med imponerende, kraftfuldt passagearbejde, flotte øgninger og et rigtigt godt galopprogram, men i lighed med Andreas Helgstrands ridt på Don Schufro, så fik hun slet ikke betaling fra dommerne for det flotte program, mener også hun, med god ret. Pointene blev på 67,16% hvilket ikke rakte til en plads i finalen. Jane Gregory på den danske varmblodsvallak Lucky Star e. Lucky Light, opdrættet af Søren Pedersen, havde ikke helt ”tur” i den i Grand Prix-klassen. Den 48-årige rytter er ny i international sammenhæng og det er takket være hendes 16-årige danske varmblodsvallak Lucky Star, at hun fik adgang til det engelske landshold. Flere småfejl indløb i deres program, og det var en stor skam, for hesten viste potentiale til mere end de 63,375%, der blev resultatet af deres ridt. Det resultat rakte ikke til en plads i Specialen. Anne van Olst og Clearwater e. Carpaccio, opdrættet af Jens Kvist i Gram, nåede også med ind i Specialen. Clearwater er en af de yngste heste i dressurkonkurrencerne ved dette OL, og i Specialen var han simpelthen blevet træt. – Han virkede fin i stalden og på opvarmningen, men pludselig punkterede han, forklarer Anne. Det er der naturligvis ikke meget for rytteren at gøre noget ved inde på banen, men Annes store rutine og overblik bevirkede, at hun fik det maksimale ud af Clearwater den aften, hvor det fortsat var hans flotte passage- og piaffearbejde, som kastede glans over deres præstation inde på banen, og er det som står tilbage på nethinden her dagen derpå. Når Anne og Clearwaters samarbejde bliver yderligere sammentømret, og hesten yderligere styrket, så er det en ekvipage vi med rette kan vente os rigtigt meget af. Pointene i Specialen blev på 65,32%. Solos Carex e. Castro, opdrættet af Stutteri Solos i Vojens, har været med helt fremme i international sammenhæng de seneste par år med VM, EM og World Cup finaledeltagelse, og det var da også på forhånd ventet, at Tinne Silfven og Solos Carex ville blande sig i topstriden ved dette OL. Desværre fik det dansk/svenske par en noget bizar start på OL, idet dommer ved C faldt ned af stolen ligesom Tinne og Carex travede forbi dommerburet. Det skræmte naturligvis Carex i en sådan grad, at han hele programmet igennem virkede spændt og nervøs. Grand Prix-pointene på 66,042% var langt under vanlig standard for ekvipagen, der dog nåede ind i Specialen blandt de 25 bedste ekvipager. I Specialen var Solos Carex tilbage i vanlig stil; sikker i alle øvelser, lydig og særdeles velredet dansede den store brune vallak gennem Specialen, og de blev bedste svenske ekvipage med 69,24% og en 11. plads. Sidst, men absolut ikke mindst, Nathalie zu Sayn-Wittgenstein og Digby e. Donnerhall opdrættet af HKH Prinsesse Benedikte på Berleburg i Tyskland. I Grand Prix-klassen leverede Nathalie og Digby et klasseridt. Den veluddannede vallak satte ikke en hov forkert gennem hele programmet, og Nathalie sidder smukt, indvirker diskret, så sammen med Digby får hun dressur på dette niveau til at se legende let ud. Deres ridt i Grand Prixen illustrerede med al ønskelig tydelighed, at en veluddannet, velbygget og velgående hest kan nå langt i denne sport. Det var prinsesse Nathalie, som med et ridt til 70,4% i høj grad sikrede dansk holdbronze. Nu er det ikke en hemmelighed, at de fleste ryttere frygter præmieoverrækkelserne, fordi hestene kan blive skræmte af musikken, som desværre altid skal skrues op på adskillige decibel. De danske heste klarede sig fint gennem præmieoverrækkelsen i holdkonkurrencen, men da Nathalie red Digby på banen i Specialen blev han pludselig anspændt, og den spænding holdt sig desværre inde på banen. Det lykkedes ikke for rytteren at genvinde det smidige, harmoniske udtryk fra Grand Prixen, men til gengæld fik hun vist flotte passage, piaffe og øgninger. Dommerne honorerede ridtet med 69,12%, hvilket rakte til en 12. plads.
