Toprytter som groom

30-05-2009 15:48

Britt Carlsen

I Wiesbaden er den tyske toprytter Monica Theodorescu til stede i en noget anderledes rolle end vi normet forbinder med den sejrsvante rytter - hun er groom for sin groom

Monica Theororescu havde i dag travlt med at hjælpe australske Briana Burgess på opvarmningen forud for rytterens deltagelse i Prix st. Georges. Rytteren er groom for Monica, men i Wiesbaden var rollerne byttet om. Det var også Monica der greb kluden og pudssede Daylight over inden Briana red på banen. Og under hele ridtet var Monicas blik klistret til eleven inde på banen, og der blev mumlet både rosende og knap så rosende ord under ridtet. - Godt redet, udbrød Monica efterfulgt af et stort smil, da hendes elev var ved at komme i vanskeligeheder i den første halvpirouette, men fik sig redet ud af problemerne. At være groom er benhårdt arbejde, forbundet med stort ansvar og de internationale ryttere er udmærket klar over, at en stor del af deres succes bliver grundlagt i det arbejde, som hestepasserne udfører fra tidlig morgen til sen aften og ofte også om natten.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner