Merralds groom mod nye udfordringer

02-05-2023 09:17

Annika Knudsen Lorentsen

Efter et år som groom for toprytter Nanna Skodborg Merrald, søger Elise Rensink nu mod nye udfordringer. Hun understreger, at det har været en svær beslutning

Copyright Ridehesten.com
Nanna Skodborg Merrald, Blue Hors Zack og Elise Rensink ved VM i Herning. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I april 2022 startede Elise Rensink som groom på Blue Hors, og siden da har hun rejst rundt med Nanna Skodborg Merrald til mange store stævner, herunder VM i Herning og World Cup-finalen i Omaha. 

I et opslag på sin Instagram deler Elise nu, at hun har valgt at søge nye udfordringer, og derfor stopper hun i jobbet hos Blue Hors. 

Copyright Ridehesten.com
Nanna Skodborg Merrald, Blue Hors Zack og Elise Rensink på vej ind til træning ved VM i Herning. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

– Det er med et tungt hjerte, at jeg har besluttet at forlade min stilling på Blue Hors og kigge efter nye muligheder. Jeg er for evigt taknemmelig for Nanna og den store kærlighed vi har delt for vores heste ved konkurrencer og derhjemme, og for de uforglemmelige minder vi har skabt sammen, skriver hun blandt andet i opslaget. 

Nanna Skodborg Merrald understreger ligeledes på sin Instagram, at hun vil savne Elise i teamet. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner