Annika Knudsen Lorentsen
Ved World Cup-finalen i Göteborg er der desværre sket flere uheldige hændelser i løbet af stævnets første dage.
Ved dagens præmieoverrækkelse i 145 cm klassen, hvor danske Søren Pedersen og Tailormade Diarca PS e. Diarado/ Carinue blev placeret som nr. 6, var Sørens groom ude for en uheldig oplevelse. Da Søren var på vej ud af arenaen, bukkede hans hest Diarca og ramte dermed Sørens groom i maven.
Hun blev taget direkte hen for at blive tjekket og var ved bevidsthed da hun blev kørt til hospitalet af ambulancen. Det skrev Gothenburg Horse Show i en pressemeddelse og oplyste senere at hendes tilstand er stabil, men hun bliver på hospitalet til observation.
I går styrtede John Whitaker med sin hest Argento e. Arko II/ Gasper, styrtet har resulteret i at han har måttet trække sig fra alle klasserne ved stævnet. Whitaker har pådraget sig et brækket kraveben og kan derfor ikke deltage ved resten af stævnet.
Argento er blevet tilset grundigt at dyrlægen både kort efter episoden i går og igen her til morgen, og heldigvis er han uskadt efter styrtet.