World Cup-finale i springning 2010

16-04-2010 09:18
Finalen i FEI World Cup i springning afgøres den 15. – 18. april 2010 i Geneve i Schweiz. Her dyster 43 springryttere fra 19 forskellige lande om den prestigefulde titel
Copyright Ridehesten.com
Catoki og Philip Weishaupt (Foto: Ridehesten.com).

Sidste års vinder Meredith Michæls-Beerbaum har dog meldt afbud og vil derfor ikke forsvare titlen i Geneve. Ingen danskere er i startopstillingen til finalen, skriver Dansk Ride Forbund. Der er dømt springning på højeste niveau, når finalen FEI World Cup i springning afvikles i Geneve den 15. – 18. april 2010. 43 ryttere af verdens bedste springryttere er samlet i finalen, hvor danske Thomas Velin sidste år opnåede en fornem 8. plads. Ingen danskere er dog kvalificeret til finalen i år, og den forsvarende mester Meredith Michæls-Beerbaum har meldt afbud, da hun har født for seks uger siden. Finalen afvikles over 3 runder. Finalen kan følges direkte mod betaling på FEI TV.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner