Morsø Rideklubs distriktsstævne 2010

06-05-2010 15:01

Maja Golles

Morsø Rideklub afholder ridestævne, hvor de naturskønne rammer i Legind Skov, igen i år danner rammen om Danmarks absolut største distriktsstævne i ridebanespringning og dressur for heste og ponyer
Copyright Ridehesten.com
13. maj-16. maj afholdes Morsø Rideklubs distriktsstævne 2010. (Foto: Ridehesten.com)

Stævnet afholdes fra torsdag d. 13. maj – søndag d. 16. maj 2010 begge dage inklusive. Morsø Rideklub har indgået samarbejde med Morsø Bank A/S – som er stævnets hovedsponsor. Distriktsstævnet arrangeres af frivillige ildsjæle hovedsagelig fra Morsø Rideklub. Samtlige medlemmer af klubben er involveret i det store arbejde for klubben. Mere end 4.000 arbejdstimer mobiliseres af frivillige børn og voksne optil, og under dette store arrangement. Morsø Rideklub samarbejder med naboklubber, som kvitterer med stor hjælp under stævnet. Morsø Distriktsstævnet høster stor anerkendelse for sit arrangement, og klubben modtager mange roser af såvel stævnedeltager, dommere, teknisk delegerede og gæster. Alle kvitterer de ved at møde op år efter år. Under stævnet afvikles ca. 3.000 enkeltstarter i spring og dressur. Spring afvikles på en separat springbane for ponyer og en separat springbane for heste. Dressur afvikles med 2 separate ridebaner for ponyer og ligeledes 2 separate ridebaner for heste. Stævnet besøges af optil 15.000 gæster under de 4 dage stævnet afvikles. Morsø Rideklub er flot repræsenteret med dygtige rytter på et højt niveau såvel spring og dressur. Arealet i Legind Bjerge Skov huser således et stort arrangement med 500 hestebokse til opstaldning af heste som kommer ude fra, salgsboder med heste- og rideudstyr, samt en stor campingplads med 250 telte og campingvogne, så en del af deltagerne kan opholde sig på pladsen under stævnet. Mange af deltagerne tager hele familien med, og benytter sig af muligheden for at opholde sig på campingpladsen, og andre indlogerer sig på Jesperhus. Stævnet er endvidere repræsenteret med diverse spisesteder, så konkurrencedeltagere og de mange gæster kan blive ordentlig bespist under stævnet. Arrangementet som er øens største enkeltarrangement sætter Mors – hjertet i Nordvest, på det danske landkort ikke mindst i hesteverdenen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner