Repræsentantskabsmøde og Ridesportens Dag

19-03-2010 07:26

Maja Golles

Dansk Ride Forbund holder repræsentantskabsmøde og Ridesportens Dag i morgen, lørdag den 20. marts, 2010. Vindere og ildsjæle skal hyldes, der skal ses tilbage på 2009 og frem på 2010, og der skal vælges ny bestyrelse på Repræsentantskabsmødet
Copyright Ridehesten.com
DRF holder repræsentantskabmøde i morgen, lørdag. (Foto: Ridehesten.com)

Dansk Ride Forbund holder Repræsentantskabsmøde og Ridesportens Dag lørdag den 20. marts 2010. Vindere og ildsjæle skal hyldes, der skal ses tilbage på 2009 og frem på 2010, og der skal vælges ny bestyrelse på Repræsentantskabsmødet. Ridesportens Dag byder rideklubberne på masser af inspiration gennem spændende oplæg og en messe med tilbud fra forbundets udvalg og samarbejdspartnere. Repræsentantskabsmødet i Dansk Ride Forbund løber af stablen i Kolding den 20. marts 2010. Det er her rideklubberne kan gøre deres indflydelse gældende over for forbundet. Bestyrelsen skal gøre rede for arbejdet i året 2009 og planerne for fremtiden, en ny bestyrelse skal vælges, og nye klubber bliver optaget og præsenteret. Det er også på repræsentantskabsmødet, at sløret bliver løftet for, hvem der løber med priserne som Årets Ildsjæl, Årets Klubleder og Årets Ungdomsleder, ligesom at æresmedlemmer, championats- og mesterskabsvindere bliver hyldet på mødet. Dansk Ride Forbund holder Ridesportens Dag for de tilmeldte klubber om formiddagen inden Repræsentantskabsmødet. Her kan klubberne finde inspiration i mange spændende oplæg. Kilde: Dansk Ride Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner