Britt Carlsen
Efter formandens beretning under Dansk Ride Forbunds repræsentantskabsmøde gik næstformand Jørgen Mertz på talerstolen for at orientere om "sagen Andreas Helgstrand" . Jørgen Mertz: Lørdag den 12. april er der en hingstefremvisning hos Helgstrand, Fire dage senere offentliggøres nogle billeder af Akeem Foldager med åben mund og blå tunge. Vi var hurtigt ude at svare: vi underøsger sagen og arrangerer en undersøgelse af hesten ved den kompetente hestedyrlæge Peter Busk, der også er formand for de hestepraktiserende dyrlæges organisation.
Derefter er det blevet besluttet, at appeludvalget skal tage sagen op i henhold til vores etiske regler. Grunden til dette er, at appeludvalget er direkte valgt af klubberne på repræsentantskabsmødet. Vi bevilliger 200.000 kr. til en forstærket indsats på kommunikationen for at udbrede kendskabet til korrekt ridning og uddannelse af heste.
På bestyrelsesmødet i går blev det besluttet, at de etiske regler gælder for alle, både på konkurrencebanerne og hos rytterne privat eller i klubberne. Vi skal have fokus på, at bedømmelserne af hestene trækker i den retning vi gerne vil i forhold til vores heste.
Herefter gik Ulf Helgstrand på talerstolen og sagde: - Jeg kan sagtens leve med mordtrusler og kan leve med at blive kaldt nepotistisk dækkende over min søn, hvis det kommer fra folk jeg ikke kender på de sociale medier. Der er en ting jeg ikke kan leve med, og det er usikkerneden om tilliden fra denne forsamling. Hvis vi skal leve videre med en form for mistanke og manglende tillid, vil det være en stækket formand, der ikke kan agere som jeg mener man skal som leder for en stor idrætsorganisation jeg har brug for en form for tilkendegivelse omkring tillid i dette her, sluttede han, og den udtalelse blev fulgt af taktfaste klapsalver fra salen,
Flere rejster sig og kommenterede:
Tage Danielsen, Klinthuse MilitaryKlub. Jeg syntes du har håndteret sagen godt, og da din søn er over 18 år må kan selv klare sig ud af de ting.
Torben Frandsen, formand for instruktørforening, Det er en træls sag og jeg mener ikke Ulf kan påtage sig noget ansvar i dette her, og jeg mener forbundet har handlet helt korrekt i denne sag. Jeg kan ikke se, der er nogen, der kan stille spørgsmålstegn ved Ulfs lederegenskaber i forbundet.
Ole Rosdahl Sportsrideklubben, man kan høre at forsamlingen har forstået, at der er forskel på at være direkte involveret i noget og have en søn der er involveret i en sag, som endnu ikke er afsluttet. Og det glæder mig, at det er appeludvalget der skal tage sagen, og det er et udvalg v har tillid til, og vi giver dig vores fulde støtte.
Jette fra Holbæk Rideklub, Ulf du har vore opbakning. Det skader dog ridesportens generelle omdømme, og der skader os når vi skal søge sponsere og fonde, godt det I har gjort men vi skal endnu længere ud over kanten og fortælle om de gode tiltag vi gør.
Heidi, Sundeved rideklub, Ulf du har min opbakning. Jeg syntes rideforbundet gjorde det rette i denne sag. Det jeg kunne tænke mig, at der var større fokus på vores dommere, at de ikke dømmer den forkerte ridning op.
Helle Hede, Sportsrideklubben Silkeborg, jeg syntes vi har et medlem som vi også skal støtte, vi skal også støtte dem, som bliver udstillet i medierne, og det er ret væsentlig vi husker på, vi skal også støtte op om vore ryttere som forbund. Vi ved jo hvor billederne er kommet fra. Dette blev fulgt af klapsalver fra salen.