Thomas Bach Jensen
World Breeding Federation for Sport Horses har netop offentliggjort de seneste ranglister for avlere og avlsforbund baseret på FEI's verdensranglister i dressur, springning og military.
I dressur har Dansk Varmblod som avlsforbund avanceret til tredjepladsen og har dermed lagt det tyske oldenburgerforbund agterud. Det er KWPN, der indtager føringen foran hannoveranerforundet.
På avlerranglisten i dressur er der nu to DV-heste i top 10, og det drejer sig om Atterupgaards Cassidy e. Caprimond/ Donnerhall (opdr. Atterupgaard) på tredjepladsen og Glock's Zonik e. Blue Hors Zack/ Blue Hors Romanov (opdr. Linette Jæger) på ottendepladsen. Blandt de seks heste, der samler point for Dansk Varmblod er endnu en hest fra Atterupgaard, nemlig Smeyers Molberg e. Rambo/ Donnerschlag.
Se ranglisterne HER.