Thomas Bach Jensen
I dag den 3. januar fylder Jan Pedersen, formand for Dansk Varmblod, 70 år. Jan har været en central figur i dansk ridehesteavl gennem flere årtier som formand for Dansk Varmblod siden 1994, og han er endvidere næstformand i Landsudvalget for Heste.
For sin betydningsfulde indsats for den danske ridehesteavl blev han i 2004 slået til Ridder af Dannebrog, og i 2019 er han netop blevet udnævnt som Ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.
Hans dedikation og indsats rækker langt ud over Danmarks grænser. Siden 1999 har Jan Pedersen nemlig også været formand for World Breeding Federation for Sport Horses (WBFSH), der repræsenterer 70 ridehesteavlsforbund verden over.
For 30 år siden var Jan sammen med Jørgen Bak Rasmussen initiativtager til magasinet Ridehesten, der fra marts 1995 er blevet udgivet af Mediehuset Wiegaarden som medlemsblad for Dansk Varmblod.
Udover sit store engagement i ridesporten har Jan haft en livslang karriere som handelsskolelærer. Han er gift med Bodil Marie Toftdal Pedersen og far til tre døtre. Mens han i dag kan fejres af familien hjemme på Lundgaard ved Arden, markerer Dansk Varmblod milepælen med en reception for medlemmer, forretningsforbindelser, kunder og venner den 11. januar 2025 i hovedbygningen på Vilhelmsborg.
Ridehesten ønsker Jan Pedersen tillykke med den runde dag.