Dansk UVM-guld og -sølv

01-10-2023 15:45

Ryttere og heste i 6-års klassen ved UVM i Valkenswaard leverede et kongeresultat, da holdet vandt sølv mens Mikkel Laursen vandt individuel guld

Copyright Ridehesten.com
Det danske team på vej mod præmieoverrækkelsen: Rikke Andersen, Mikkel Laursen og Anne Katrine Koldborg Johansen. Foto: Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dansk Varmblods heste og ryttere bliver ved med at levere ved WBFSH Studbooks Jumping Global Champions Trophy i Holland. I dag var det Dansk Varmblod, som måtte åbne konkurrencerne i finalen for 6-års heste, og det gjorde de aldeles fremragende. 

Rikke Andersen og Feldborgs Cantonelli e. Cantolar/Cabachon (opdr. Arne Feldborg Johannesen) fik et meget let nedslag, og det samme fik Anne Katrine Koldborg Johansen med Syvhøjegaards Final Edition e. Comme Il Faut Plus/Royal Z II (opdr. Niels Osterland) Anne Katrine fik også en tidsfejl, da tiden i dag pressede rytterne. 

Det var Mikkel Laursen og Emmett H DWB e. Emerald/Cancara (opdr. Marie-Louise Wulff Henriksen) som var sidst ude for Dansk Varmblod. Han satte Emmett H DWB (DWB betyder han er solgt på Dansk Varmblods Elitefølauktion) op i et godt grundtempo og Emmett H svarede positivt og sprang let og elastisk banen igennem uden at være i nærheden af bommene. Hans store, regulerbare galop bevirkede, at parret kom i mål uden fejl men også med en hurtig tid. 

Og så var der "kun" tilbage at vente. Ryttere, deres familier, avlere og tilrejsende støtter sad samlet på tribunen og fulgte de efterfølgende avlsforbund møde store udfordringer på den 1.40 cm store bane.

Copyright Ridehesten.com
Mikkel Laursen og Emmett H DWB. Foto: Ridehesten.com//Britt Carlsen

Sølv for hold
Dansk Varmblod fik 9 fejl og de blev med det samme overgået af Belgisk Varmblod (BWP), der kom i mål med 5 fejl. Det skulle vise sig at blive klassens bedste resultat, for et efter et faldt de prominente avlsforbund igennem på den svære bane. AES kom til start som sidste avlsforbund, og med 16 fejl tog de bronzen. Herefter fulgte SF, Hann, Zangersheide, ISH, Westfalen, KWPN og Oldenburg International.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Kun to ryttere kunne ride banen fejlfrit indenfor tiden, og der sejrede Mikkel Laursen med godt 2 sekunder til sølvinderen fra AES.

Efter to finaler, i går fik Dansk Varmblod en bronzemedalje for hold og en individuel sølvmedalje til Adam Sparlund Olesen, er Dansk Varmblod og BWP de eneste forbund med to holdmedaljer. 

Start- og resultatlister

Livestreaming af stævnet

/Varmblod.dk

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen