Annika Knudsen Lorentsen
Igen i år, har WBFSH udnævt tre avlere som årets avlere i forbindelse med Longines WBFSH Award ved Jumping International de Bordeaux. Det har de gjort i henholdsvis dressur, springning og military. Længere nede kan I se, hvem de tre avlere var, ligesom I kan se en Youtube-video dedikeret til hver udnævnelse med interview af avlerne.
Jan Pedersen, som er formand for World Breeding Federation for Sport Horses, og af mange herhjemme kendt som formand for Dansk Varmblod, fortæller, at formålet med WBFSH er at give den afgørende forbindelse mellem avl og sport, og for at anerkende det store avlsarbejde, de mange avlere gør, har man blandt andet lavet priserne til årets avlere i tre discipliner.
– Det er lidt ligesom i Formel 1-løb, hvor man har racerkørerne og køretøjsproducenterne. I hestesport, har vi rytterne, men vi har også opdrætterne, der producerer hestene i første omgang. Tidligere har der måske været mangel på erkendelse og forståelse for vigtigheden af avl, og det har WBFSH gradvist været med til at ændre, fortæller han og fortsætter:
– Vores arbejde er på ingen måde færdigt, og mange af vores aktiviteter, heriblandt denne prisuddeling, forbliver centreret omkring den originale vision. Vi har lidt over 80 medlemsforbund fra 36 forskellige lande. Tilsammen har de omkring 150.000 avlere på verdensplan. Årligt registrerer medlemmerne omkring 100.000 føl, hvilket betyder, at der for nuværende må være mellem 1.5 til 2.5 millioner heste på verdensplan, som er registreret af et af vores medlemmer. Hvis man har disse tal in mente, så er det at være nummer ét blandt alle disse, virkelig noget særligt. For en avler, er prisen den største anderkendelse, man kan få.
De tre prisvindere
I dressur blev det for fjerde år i træk Silke Druckenmüller, hvilket er en ganske unik præstation. Det var hendes mand, Thorsten Druckenmüller, der modtog prisen på hendes vegne, og han udtalte:
– Det er en overvældende følelse at være en avler der står i midten af arenaen, hvor de bedste ryttere og heste normalt modtager deres priser. Tak til Longines og WBFSH for denne store anderkendelse.
Prisen modtog Silke for sit avlsarbejde bag TSF Dalera e. Easy Game/Handryk, som i flere år har domineret dressursporten med tyske Jessica von Bredow-Werndl, og som blandt andet gar vundet OL i både 2021 og 2024.
Se videoen med Silke og hendes mand Thorsten nedenfor:
I springning blev det Romain Rotty, der modtog prisen. Det gjorde han fordi, han er avleren bag den enestående Zangersheide-hoppe Lecacy. (ex Chavantele Z) e. Chippendale Z/Bon Ami. Sammen med irske Daniel Coyle, har hoppen leveret toppræstationer på den store scene, inklusive World Cup-sejre i Leipzig og Amsterdam i 2024.
Se videoen med Romain nedenfor:
I military blev det Volker Göttsche-Götze, for avlsarbejdet bag holstenervallakken JL Dublin e. Diarado/Canto. Siden 2021 har vallakken opnået mange flotte resultater med britiske Tom McEwen, og i Paris sidste år blev det til holdguld og en individuel fjerdeplads. Blot et par af de flotte resultater ekvipagen har opnået.
Se videoen med Volker nedenfor: