Trine Askjær-Jørgensen
På onsdag den 27. oktober afholder Dansk Varmblods region 2 medlemsmøde i Herlufmagle hallen.
Aftenen starter med et fagligt indlæg fra kl. 19.00-20.30 og efter en pause, hvor der serveres kaffe og kage, afholdes selve medlemsmødet fra kl. 21.00-22.00
I år har regionen inviteret Johnny Sørensen, medlem af Dansk Varmblods avlsledelse, til at komme og give en status på, hvordan det går med den nye avlsplan, anvendelse af den lineære bedømmelse, og hvordan den bruges samt hvilke fordele og ulemper, der er forbundet med de nye krav til afprøvning og faciliteter.
Det faglige indlæg er både for medlemmer af DV og for dig, der overvejer at blive medlem af avlsforeningen. Så kom og bliv klogere på, hvad det hele indebærer.
Indkomne forslag, der ønskes drøftet på medlemsmødet kan fremsendes til formand Niels Pedersen forud for medlemsmødet.