Annika Knudsen Lorentsen
Webinaret afholdes den 7. maj kl. 18.30 og er åbent for alle med interesse for hesteavl og -velfærd. Her sættes der fokus på, hvordan oplevelser under fødslen kan påvirke føllets senere adfærd og præstation.
Oplægsholder er veterinærfysioterapeut Beth Shaw, som vil dele sin viden om de potentielle konsekvenser af fødselstraumer og give indsigt i, hvordan man kan identificere og håndtere problemstillingerne tidligt.
Arrangementet er en del af WBFSH’s arbejde med at formidle ny viden til avlsmiljøet, og ambitionen er at øge opmærksomheden på forhold, der kan have betydning for hestens udvikling – både fysisk og mentalt.
Webinaret er gratis at deltage i, og alle interesserede kan tilmelde sig via arrangørens kanaler.