Tjen penge til klubben og støt en god sag

05-03-2013 16:41

Så er det igen blevet tid til Børnehjælpsdagens traditionsrige Lillebror Lotteri, som i år er på gaden for 87. gang 

Copyright Ridehesten.com
Foto: Shutterstock

Lotteriet sælges til fordel for foreningslivet samt anbragte børn og unge i Danmark. Hermed er der gode muligheder for, at I både kan tjene gode penge til klubben samt støtte en god sag.

Godt og risikofrit
Lillebror Lotteriet er et godt og risikofrit tilbud til børn og unge i foreninger og sportsklubber. En mulighed for at tjene penge til udstyr, rejser eller andre aktiviteter og samtidig støtte Børnehjælpsdagens arbejde for de 15.000 anbragte børn og unge i Danmark. Et lod koster 20 kroner, hvoraf der ryger 8,50 krone direkte i fælleskassen.

I 2012 tjente 383 foreninger/klubber/klasser over hele landet mere end 2,1 millioner kr. ved at sælge Lillebror-lodder, så der er gode penge at hente. Lillebror Lotteriet finder sted fra den 21. marts til den 12. maj 2013. Man kan bestille flere lodder i hele salgsperioden og altid returnere usolgte lodder.

Læs mere om Lillebror Lotteriet her og tilmeld her.

Kilde: Dansk Ride Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner