Rehabilitering af forfangne heste

11-01-2014 07:40

Equine metabolic syndrome (EMS) er en af de mest almindelige årsager til forfangenhed, og der er nu lavet en undersøgelse af, hvordan beslagsmeden kan hjælpe en ramt hest tilbage til god hovkvalitet

Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Ridehesten.com

Den amerikanske beslagsmed Daisy Bicking har i mere end ti år fotograferet og dokumenteret sit arbejde med hestehove, og opbygget en database med ca. 200.000 billeder og røntgenbilleder af hove - hvoraf flere er af heste, der lider af EMS-associeret forfangenhed.

Hun har dertil også udviklet et program for rehabilitering af heste med EMS-associeret forfangenhed, og for at afgøre, hvor effektiv hendes strategi er, gennemførte hun en retrospektiv undersøgelse og fremlagde sine resultater på en konference tilbage i november.

EMS er en af de mest almindelige årsager til forfangenhed, men det kræver et omfattende management for en vellykket rehabilitering. Bicking giver specialbehandling til ramte heste, indtil de er kommet sig nok til, at deres ejere kan overtage pasningen. I sin rehabilitering følger hun fem trin:

1. Få hesten diagnosticeret af dyrlægen, for at sikre dig, at den har EMS-associeret forfangenhed.

2. Fodr hesten efter en specielt tilpasser, lav-glykæmisk foderplan.

3. Beslagsmeden skal sørge for korrigerende beskæring.

4. Iværksæt miljømæssige tilpasninger (fx jordfold og/eller mundkurv).

5. Sørg for, at opstaldningsstedet følger disse retningslinjer.

For at bestemme succesraten for denne fremgangsmåde, kiggede Bicking tilbage på 110 heste, som hun administrerede i løbet af de seneste ni år, der alle var blevet diagnosticeret via blodprøver med EMS-associeret forfangenhed. Hun målte succes baseret på røntgenbilleder, smerteniveau og huld over tid. Helt specifikt omfattede hendes managementstrategier følgende:

  • Fodring efter en tilpasset, lav-glykæmisk foderplan med et foder indeholdende mindre end 13% ikke-strukturelle kulhydrater og en fodermængde svarende til 1,5% af hestens legemsvægt pr dag.
  • Kun udlukning på jordfolde.
  • Beskæring og skoning regelmæssigt på baggrund af røntgenbilleder.

Den retrospektive undersøgelse viste, at 105 ud af 110 heste (95,45%) vendte tilbage til et soliditetsniveau svarende til før de blev forfangne.

Derfor ser hendes program ud til at være en effektiv hjælp til rehabilitering af heste med EMS-associeret forfangenhed.  Succesen afhænger dog af overholdelse af retningslinjerne, kommunikation og teamwork mellem beslagsmed, dyrlæge og ejer.

Undersøgelsen ’A reproducible model for long-term rehabilitation of the foundered equine metabolic syndrome horse’ er blevet offentliggjort i Journal of Equine Veterinary Science.

Kilde: The Horse

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner