Tjen penge til klubben

17-10-2014 07:44

Har I lyst til at tjene penge på en sjov og nem måde til jeres klub og samtidig give en hjælpende hånd til forebyggelse af børneulykker i Danmark? Så har I nu muligheden for at sælge flotte Kay Bojesen julekort 

Copyright Ridehesten.com
Modelfoto.

Det er Børneulykkesfonden og DGI, der står bag salget af de flotte Kay Bojesen julekort, som er designet i samarbejde med Kay Bojesen Denmark og Rosendahl Design Group til fordel for Børneulykkesfondens forebyggende arbejde.

Hvad kan I tjene?
Kay Bojesen julekortene er dobbeltsidede A6 kort, der sælges i pakker med tre forskellige kort og tilhørende kuverter. En pakke sælges for 20 kr., hvoraf 8,50 kr. går til jeres klub, 8,50 kr. går til Børneulykkesfonden, mens de sidste 3 kr. bruges til materialer, tryk og administration.

Det er helt op til foreningen selv, hvad man vil bruge de indtjente penge til. Pengene, der går til Børneulykkesfonden, anvendes bl.a. til projektet Hej skal vi lege? som sætter fokus på mere leg og bevægelse blandt børn.

Det koster ikke noget at deltage i salget. Overskydende kort returneres og I betaler således kun de kort, som I har solgt.

Kay Bojesen design til fordel for Børneulykkesfonden
Kay Bojesen var en af sin tids mest kreative kunsthåndværkere, der gennem leg og fantasi skabte unikt design, som nu danner ramme om et støtteprojekt, hvor salget af de specialdesignede julekort støtter Børneulykkesfondens arbejde med at skabe sikre rammer for danske børn i hjemmet, i trafikken og til sport/fritidsaktiviteter uden at gå på kompromis med børnenes leg, kreativitet og fysiske udfoldelse.

Tilmelding
Har I ambitioner om, og lysten til, at tjene nemme penge på en sjov måde og samtidig give en hjælpende hånd til forebyggelse af børneulykker i Danmark, så tilmeld jeres klub nu - gå ind på www.borneulykkesfonden.dk/julekort eller ring til Børneulykkesfonden på tlf. 30 37 77 22.

Børneulykkesfonden vil herefter stå for distribution af kortene til jeres klub.

Det er som nævnt gratis at deltage i salget af Kay Bojesen julekortene – I skal kun betale for de kort I har solgt. Overskydende ikke-solgte kort skal returneres.

Kilde: Børneulykkesfonden/DRF

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner