Har du oplevet en ulykke med hest og bil?

17-07-2010 16:05

Maja Golles

Et møde mellem en hest på 300–700 kg og en bil på et ton eller en cyklist på 70 kg kan enten foregå yderst smertefrit eller blive fatalt. DRF og Børneulykkesfonden stiller som tidligere nævnt skarpt på problematikken i en ny kampagne. Har DU oplevet noget, der kan være med til at understrege vigtigheden af budskabet?
Copyright Ridehesten.com

Dansk Ride Forbund og Børneulykkesfonden opfordrer med deres kampagne, "Vis hensyn, når hestekræfterne mødes", ryttere til selv at gøre en indsats for at de er synlige for de øvrige trafikanter, de møder i trafikken. Det gælder f.eks. i form af ridelygter og diverse reflekser. Omvendt opfordres bilister og cyklister til også at have en forståelse for, at en hest pludselig kan reagere uforudsigeligt i trafikken. Et faktum, som rytteren ikke selv er herre over. Det er derfor vigtigt, at alle parter ved, hvordan de bedst muligt kan forhindre sammenstød næste gang, de mødes i trafikken. Har du oplevet et sammenstød mellem hest og bil eller cyklist med enten lykkeligt eller ulykkeligt udfald? Så hører vi gerne om din historie. Har du en historie om emnet til Ridehestens læsere, så skriv til Maja på: mg@wiegaarden.dk Har du en lignende historie, der egner sig bedre til et yngre publikum i form af Ridehesten JUNIOR's læsere, så skriv til Maria på: ms@wiegaarden.dk.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner