Stutteri Ask Trophy 2023 er i gang

07-01-2023 07:02

Annika Knudsen Lorentsen

Første kvalifikation i årets Stutteri Ask Trophy er i gang ved landsstævnet for unge springryttere denne weekend, som afholdes hos Holte Ride-Klub

Copyright Ridehesten.com
Noona Wildfang Linde med I-Caipiroska. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dagen i går bød på både distrikts- og landsstævneklasser ved stævnet hos Holte Ride-Klub, og på programmet var blandt andet de første klasser i årets første kvalifikation til Stutteri Ask Trophy, som afholdes over to kvalifikationer og en finale. 

Childrenrytterne var de første der var i aktion i en Stutteri Ask Trophy-klasse på en 110 cm høj bane, og her løb Palma Sophie Gry Jansson-Christensen og Klara Mie Snebjørn Poulsen med sejren, idet, at de begge fik karakteren 9.0 for deres ridt. Palma red i sadlen på Lyndon e. Numero Uno/ Silvio I, mens Klara red Medina e. Favorit Ask& A'khan Z (opdr. Bækgaarden Youngster A/S). 

Senere på dagen sikrede Karoline Sloth Kjær sig sejren for juniorytterne, da hun leverede det hurtigste fejlfrie ridt i sadlen på Cocorico de Riverland e. L'arc de Triomphe Z/ Kashmir van het Schuttershof. Juniorrytterne var i alt 32 ekvipager til start og klassen blev afviklet på en 125 cm høj bane. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hos U25-rytterne skulle der rides på en 130 cm høj bane, og her sikrede Noona Wildfang Linde sig sejren med I-Caipiroska e. Diamant de Semilly/ Cascadeur. 

Dagen i går sluttede med Stutteri Ask Trophy for henholdsvis kategori II- og kategori I-ponyer. Her tog Palma Sophie Gry Jansson-Christensen sejren for kategori II, mens Anna Ley tog sejren for kategori I. 

Dagen i dag byder ligesom i går på flere distrikts- og landsstævneklasser, og igen skal de unge ryttere i aktion i Stutteri Ask Trophy, som afvikles med en klasse for hver aldersgruppe både i går fredag, i dag lørdag og i morgen søndag. 

Se start- og resultatlister. 

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen