De unge springryttere er klar til Nations Cup

11-09-2024 06:35

I denne uge har 29 danske springryttere pakket deres heste og er draget mod Lier i Belgien, for at ride Nations Cup finale. Her skal rytterne på banen for første gang i morgen, hvor første kvalifikation afvikles

Copyright Ridehesten.com
Victoria Sophia Hjorth-Madsen og Catwalk V repræsenterer de danske ungryttere. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Bojsen.

Fra den 11.-15. september går det løs for en række unge springryttere, når de samles i Lier, Belgien for at ride Nations Cup finalen. Danmark sender 29 stærke repræsentanter af sted, fordelt på både pony-, children, ung- og juniorryttere. I dag skal hestene igennem vettjek, og derefter er der opvarmning for de forskellige aldersgrupper på den flotte stævnebane. 

I morgen, torsdag, går det for alvor løs, når de første danskere skal på banen. Det bliver juniorrytterne, der springer stævnet i gang, når de skal ride første kvalifikation, hvor springenes højde lyder på 140 cm. Her er i alt 100 ekvipager til start fra lande som Tyskland, Sverige, Schweiz og Tjekkiet. Danmark repræsenteres af seks ekvipager. 

De danske juniorryttere til start:

  • Cornelie Catarine Christiansen og Izak e. Baltic VDL/ Matterhorn
  • Nicoline Bo Rasmussen og Cabrio e. Ukato/ Mytens XX
  • Andrea Ryby og J Kannan de Revel e. Kannan/ Quidam de Revel
  • Silje Frederikke Kristoffersen og Casper Ask e. Ci Ci Senjor Ask/ Kannan
  • Silje Frederikke Kristoffersen og Actionbreak e. Action-Breaker/ Baloubet du Rouet 
  • Sofie Pørksen Conradsen og Cougar 14 e. Clarimo/ Caretino 2
Copyright Ridehesten.com
Andrea Ryby og J Kannan de Revel. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Bojsen.

Senere på dagen torsdag, skal ungrytterne på banen i deres første kvalifikation. Her bliver springene sat et hul op i forhold til juniorernes bane, og springene er dermed 145 cm høje. Danmark har også i denne alderskategori et stærkt felt til start, hvoraf syv af i alt 76 ekvipager er danske. Her er også mange forskellige lande repræsenteret, hvor blandt andet én enkelt ekvipage repræsenterer Kina. 

De danske ungryttere til start:

  • Rosemarie Heering og Ambition Gold e. Arpeggio/ Carry Gold
  • Jacob Theodor Schmidt og Commarron Z e. Comme IL Faut 5/ Coronado 3
  • Victoria Sophia Hjorth-Madsen og Catwalk V e. Cosmeo/ Heartbeat
  • Frederik Fensholt og Nintendo e. Thunder Vd Zuuthoeve/ Querlybet Hero
  • Frederik Fensholt og Take A Chance On Me Z e. Taloubet Z/ Aldatus Z
  • Cecilie Kjær og U Amon Z e. Uriko/ Darco
  • Cecilie Kjær og Early F e. Eldorado van de Zeshoek/ Ustinov
Copyright Ridehesten.com
Cecilie Kjær og U Amon Z. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Bojsen.

Efterfølgende skal Danmark sende de yderst stærke ponyryttere på banen, når de skal ride deres første kvalifikation af Nations Cup. Her skal de 51 ekvipager prøve kræfter med en 125 cm høj bane. Ud af de 51 ekvipager, er fem af dem danske, og består af et yderst stærkt hold med blandt andet årets nordiske mester, Selma Hundborg Dresler

De danske ponyryttere til start:

  • Sille Hartvig Nielsen og Gcs Rambo e. Cashelbay Cruise
  • Frederikke Hoffmann Kønigsfeldt og Kingdom Connie e. Derrymore Duncan
  • Frederikke Hoffmann Kønigsfeldt og Kingstown Rebel 
  • Selma Hundborg Dresler og Clounamon Coco 
  • Palma Sophie Gry Jansson-Christensen og Parc Icon 
Copyright Ridehesten.com
Selma Hundborg Dresler og Clounamon Coco. Foto: Ridehesten.com/ Aviaja Vindum Hansen.

Torsdagens stævnedag, og dermed også stævnets første konkurrencedag, afsluttes af childrenrytterne. Her er i alt 75 ekvipager til start, hvoraf fire af dem repræsenterer de røde og hvide farver. Også her er der et yderst spændende startfelt, hvor ryttere fra blandt andet Irland, Holland, Italien og Rumænien er repræsenteret. 

De danske childrenryttere til start:

  • Sille Hartvig Nielsen og Quimono de la Roque e. Kannan/ Quick Star
  • Xander Reinholt Fredslund og Katarina Ask e. Quasimodo Vd Molendreef/ Lupicor
  • Palma Sophie Gry Jansson-Christensen og Legolas Ter Wilgen e. Emmerton/ Chin Chin
  • Augusta Ryby og Entesar e. Heartbreaker/ Larome 

Fredag rides der anden kvalifikation og søndag er det finaledag, hvor vinderne af dette års Nations Cup findes. Foruden Nations Cup afvikles der også CSI1* og CSIU25, hvor Danmark er repræsenteret af flere dygtige ryttere. Du kan se stævnets start- og resultatlister her. 

Copyright Ridehesten.com
Palma Sophie Gry Jansson-Christensen og Legolas Ter Wilgen. Foto: Ridehesten.com/ Aviaja Vindum Hansen.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner