Thomas Bach Jensen
De unge danske springryttere har haft et succesfuldt stævne i Polen i denne weekend, hvor juniorholdet vandt søl i nationsspringningen, og to ryttere i dag har fået Dannebrog til tops. Tidligere på dagen var det juniorrytter Gustav Christian Jacobsen, der sørgede for dansk sejr.
Senest var det ungrytter Astrid Svenstrup, der med Diamante e. Diamant de Revel/ Concorde (opdr. Hanne Mortensen) sejrede i Ungrytter-Grand Prixen (145 cm), hvor Maria Barnewitz Schou blev 5'er med Seana e. Stolzenberg/ Escudo II.
Gustav Christian Jacobsen og Fayot e. Lupicor H/ Edison var fejlfri og placeret som nr. 3 i en 135 cm klasse.
I dagens sidste klasse, Gold Tour Grand Prix (145 cm), red juniorrytter Caroline Rehoff Pedersen sig omspringningen med Rubens de Laume e. Tam Tam/ Rêve d'Elle og sluttede som nr. 5.