Sidste kvalifikation af Walber Cup kan være afgørende

16-08-2024 06:27

Sidste kvalifikation af Walber Cup 2024 bliver afholdt hos Han Herred Hestesportsklub den 1. september. Kvalifikationen giver nemlig 1,5 gange point, og kan derfor blive altafgørende for de deltagende hold

Copyright Ridehesten.com
Sidste kvalifikation af Walber Cup kan være altafgørende. Her er det Rikke Haastrup Kristensen, der er en del af Lykkegaard Sportsrideklub. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Bojsen.

Dette års Agria DRF-mesterskab i klubholdspringning, bedre kendt som Walber Cup, afholdes henover udendørssæsonen med fire kvalifikationer og en finale. Tre ud af fire afdelinger er allerede afviklet og den 1. september bliver sidste kvalifikation afholdt hos Han Herred Hestesportsklub

Efter hver kvalifikation er holdene blevet tildelt point efter placeringsrækkefølgen, men ved sidste kvalifikation den 1. september giver 1,5 gange point, og derfor kan denne kvalifikation altså vende op og ned på fordelingen af finalepladserne. Det vil altså sige, at det hold, der vinder sidste kvalifikation hos Han Herred Hestesportsklub kan ligge hele 30 point til deres resultat. 

Copyright Ridehesten.com
Vinderen af dette års Agria DRF-mesterskab findes hos Sportsrideklubben. Her ses vinderne fra 2021. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø.

Lige nu ligger Fyens Rideklub i spidsen af konkurrencen med hele 57 point. Andenpladsen er lige nu besat af Sydvestfyns Rideklub med 33 point, mens Lykkegaard Sportsrideklub indtager tredjepladsen side om side med Sportsrideklubben. Begge hold har 30 point. Der er 12 hold, der kæmper om finalepladserne, der afholdes den 14. - 15. september 2024 hos Sportsrideklubben. De 8 bedste ud af de 12 hold kvalificeres til finalen, og skal dermed kæmpe om titlen som dette års danmarksmester for klubhold. 

Fakta
Foreløbig placering i Walber Cup 2024

1 - Fyens Rideklub
2 - Sydvestfyns Rideklub
3 - Lykkegaard Sportsrideklub
3 - Sportsrideklubben
5 - ØstSjællands Rideklub
6 - Kjellerup Sportsrideklub
7 - Slagelse Rideklub
8 - Riders Cup (hold 1)
9 - Bryndumdam Rideklub
10 - Bækgaarden Sportsrideklub
10 - Riders Cup (hold 2)
10 - Vasehus Rideklub

Fold up
Copyright Ridehesten.com
Lige nu ligger Fyens Rideklub i spidsen af turneringen. Frida Munk Lassen er én af rytterne på holdet. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø.

Stævnets start- og resultatliste kan findes på Equipe inden stævnets start. 

 

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen