Få, men gode heste i Hillerød

17-07-2016 13:01

Kristine Ulsø Olsen

I 5- og 6-års championatskvalifikationen ved Sportsrideklubben Hillerøds C-stævne i dressur var der ikke mange tilmeldte, men trods det, gik alle 6-års hestene videre til mellemrunden

Copyright Ridehesten.com
Selina Hundstuen Solberg og Atterupgaards Ophelia ved 5-års kvalifikationen sidste år

Det vrimler ikke med stævner på nuværende tidspunkt, da sommerperioden er på sit højeste, såfremt man ser bort fra vejret. Det samme var billedet ved 5- og 6-års championatskvalifikationen i dag, hvor Helle Westh og Jens Holm Kristensen kun havde 15 ekvipager at skulle bedømme, fordelt på de to klasser. Den mest domminerende faderhingst blev i dag Fürstenball der havde tre afkom til start, hvor de to af dem fik videre adgang til mellemrunden. 

Hos 5-års hestene var 13 til start, hvor tre fik 8,0 eller derover, mens alle tre startende i 6-års klassen opnåede 7,6 og derved en kvalifikation til mellemrunden. 

Sejren gik for de 5-årige heste til Aqua Martin e. Ampere/Stedinger redet af Mikaela Lind med 8,560 sammenlagt og med 9,0 i både trav og ridelighed som højeste karaktere. Herefter blev det danskavlede South-West F.B.I e. Fürstenball/Latimer (Opdr. Skovlund v. B og G Laisbo) redet af Sara Lehtilä som sammenlagt opnåede 8,460 med et 9 tal i skridt som højeste karakter. Som den sidste med adgang til mellemrunden blev det endnu et Fürstenball afkom, da Camilla Orloff red sig ind som nummer tre med Shamballa e. Fürstenball/Friedenfürst (Opdr. Lone Bøegh Henriksen) med et samlet resultat på 8,300 med blandt andet 9,0 for skridt. 

Det var et meget lille hold i 6-års kvalifikationen, men på trods af det fik alle tre heste adgang til mellemrunden. I går blev det også til en førsteplads for Selina Hundstuen Solberg, mens det i dag blev på RDH-hoppen, Atterupgaards Ophelia e. Belissimo/Gribaldi (Opdr. Kristine Munch Nielsen), som desuden er efter Atterupgaards Orthlia der er udtaget til OL i Rio med britiske Fiona Bigwood. Ekvipagen opnåede sammenlagt 8,00, her med hele 9,5 for trav. På andenplads blev det Mathilde Ring på hjemmeavlede Søren Pedder e. Blue Hors Zack/Sam-Sam (Opdr. Birgitte Ring) som samlet fik 7,780, blandt andet med 8,3 i trav, mens Fandango 253 e. First Dance/Sandro Hit med Frederico Mexia de Almeida i sadlen, opnåede samlet 7,700 med et 8 tal i skridt som højeste karakter. 

Se klassens resultat for 5-års HER og 6-års HER. 

Datoer for kvalifikationsstævner i dressur 2016:

 

Mellemrunden afvikles d. 23-25 september på Billund Sportsrideklub samt Heslegård Sportsrideklub. Finalen for både dressur og springning afvikles ved JBK Horse Shows i uge 42.

Bestemmelser Dressur 2016

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner