Trine Askjær-Jørgensen
Når MCH Messecenter Herning i denne uge slår dørene op til Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning, afvikles der som sædvanligt Hest & Rytter-messe, hvor du kan købe dig fattig i udstyr og bruge utallige timer med at besøge de mange stande sammen med dine "hestevenner".
Én af de stande, du finder på messen, er Hestens Værn, som i år gentager succesen med deres populære lotteri. Ved at købe lodder og deltage i konkurrencen om spændende præmier hjælper du danske heste i nød. Alle indtægterne går nemlig ubeskåret til foreningens vigtige arbejde med dette.
En chance for at vinde – og gøre en forskel
Lotteriet afholdes på stand F5240 under messen fra den 5. til 8. marts 2026. Lodder kan købes direkte på standen, og alle bidrag støtter foreningens arbejde med sager om vanrøgt af heste i Danmark. Sidste år var interessen helt overvældende, og Hestens Værn håber igen på stor opbakning fra hestefolket.
I 2025 oplevede Hestens Værn det højeste antal sager i foreningens historie, hvilket tydeligt vidner om det fortsatte og stigende behov for hjælp.
Præmierne, du kan vinde, er alt lige fra lysmåtter, tilskudsprodukter, staldudstyr, rideudstyr og bøger til hingstesæd.
Følgende firmaer har valgt at støtte Hestens Værns lotteri i år:
Hestens Værn er en dansk dyreværnsforening, hvis hovedformål er at sikre heste og ponyer de bedst mulige forhold og velfærd. Foreningen arbejder aktivt med anmeldelser om vanrøgt og mishandling og går ind i sager for at hjælpe heste i nød, både gennem rådgivning, opsøgende arbejde og samarbejde med dyrlæger og frivillige netværk.