Hvem rider på elefanten?

16-01-2014 15:56

Det var nogle ekstra store firebenede dyr, der havde indtaget gallashowet ved Dansk Varmblods hingstekåring i 1986, og måske var rytteren vant til en mere traditionel hestestørrelse

Copyright Ridehesten.com

Der er næsten ingen grænser for, hvad der er billeder af i Ridehestens store fotoarkiv. I dag er det intet mindre end en elefant, og hverken i cirkus, zoologisk have eller på savannen, men i Herning som en del af gallashowet ved Dansk Varmblods hingstekåring 1986.

Traditionen tro var gallashowet også i 1986 fyldt til randen af underholdende indslag, lige fra kostumespringningen over smukke og stemningsfyldte dressuropvisninger til ja… elefanter.

I Hippologisk Tidsskrift står der blandt andet følgende om gallashowet 1986, at Kim Benneweis henrykkede publikum med sine balletdansende elefanter.

Det må således være en af disse elefanter, der er afbilledet på dagens nostalgiske foto, men arkivet har også bidraget med informationer til billedet, nemlig, at det angiveligt skulle være springrytter Merete Jensen, der sidder på elefanten.

Ved du, om det kan være rigtigt, eller husker du andet om elefanterne ved gallashowet 1986, så skriv gerne en kommentar til billedet på Ridehesten.com under Nostalgiske Fotos – se HER – hvor du også kan finde mange andre nostalgiske perler.

Husk, at der ikke er længe til næste gallashow, i forbindelse med Dansk Varmblods Hingstekåring 2014 – læs mere her og køb billetter her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner