Stor donation styrker ridefysioterapi

15-09-2023 15:49

Charlotte Kusk Berwald

Hos Allerup Ridecenter og Ridefysioterapi, kan både patienter og heste snart se frem til at få endnu bedre forhold. Støtteforeningen for Allerup Ridefysioterapi har modtaget en stor donation fra Melsen Fonden på intet mindre end 550.000 kr.

Copyright Ridehesten.com
Arkivfoto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det store beløb, skal blandt andet bruges til indkøb af flere heste samt et nyt læskur. Læskuret forventes at stå færdige i løbet af efteråret 2023. To ud af fire heste er også indkøbt og flytter snarest muligt ind således de heste, der fungerer i terapien ikke kommer på overarbejde.
–  Vi kan næsten ikke sætte ord på, hvor taknemlige vi er for den flotte donation, som Melsen Fonden har valgt at sende vores vej. Donationen får uden tvivl afgørende betydning for, at vi kan fortsætte udviklingen af vores ridecenter og tilbyde den rette behandling til vores patienter. Vi oplever nemlig, at der er rigtig mange mennesker, der har både fysisk og psykisk gavn af samværet med en hest – uanset om man lider af kronisk sygdom, en psykisk lidelse eller har behov for genoptræning. Derfor er det også væsentligt, at vi hele tiden forsøger at fremtidssikre vores ridecenter ved blandt andet indkøb af flere heste, så vi kan imødekomme endnu flere patienter, samtidig med at vi sikrer, at vores heste bliver passet godt på og ikke har for lange arbejdsdage – og det er netop blevet muligt med donationen fra Melsen Fonden, fortæller Sonja Schoubye, formand for Støtteforeningen for Allerup Ridefysioterapi.

Copyright Ridehesten.com
Heste skaber glæde hos både fysisk og psykisk syge. Foto: privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ridefysioterapi er en populær måde, at behandle patienter hvad end de har fysiske eller psykiske sygdomme. I første kvartal af 2023 modtog 4599 danskere vederlagsfri ridefysioterapi, viser de nyeste tal fra Danske Fysioterapeuter.

Melsen Fonden, der blev stifteti 2020 med bidler fra boet efter Svend Melsen der stiftede Melsen Tech, er der stor glæde over at donationen kan være med til at støtte op om dyrevelfærden i Allerup.
– Hos Melsen Fonden er et af vores fire formål at yde økonomisk støtte til forbedring af dyrs forhold, og derfor har det også været helt oplagt for os at rette blikket mod Allerup Rideterapi og Ridefysioterapi, hvor de virkelig gør et vigtigt stykke arbejde for deres patienter – samtidig med at hestenes vilkår er et centralt omdrejningspunkt. Denne donation skal derfor ses som en understregning af, at Melsen Fonden ønsker at være med til at forbedre dyrevelfærden i Nordjylland, fortæler Stiven Larsen, der er bestyrelsesmedlem i Melsen Fonden. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner