Dyrlæge løber 100 km i kampen mod græssyge

21-10-2020 12:45

Marie Helene Rigård Rohleder

En engelsk dyrlæge har sat sig som mål at løbe 100 km i oktober måned for at samle penge ind til behandling af den berygtede græssyge, som er skyld i mange hestes død hvert år 

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Mairi Sinclair er hestedyrlæge hos Ardene House Vet Practice i Aberdeen i Skotland. Hun har gennem mange år skulle give den forfærdelige besked til en hesteejer, at deres hest er syg med græssyge, og der er ikke noget, som vi kan gøre. 

Derfor besluttede hun sig for at gøre noget ved sagen. I løbet af oktober måned vil Mairi Sinclair løbe 100 km i alt og samle penge ind til den britiske organisation Equine Grass Sickness Fund, som forsker i at finde en behandling mod græssyge hos heste og producere informationsmateriale om græssyge til hesteejere.  

Det skriver Horse and Hound i en artikel. 

Årsagen til græssyge er endnu usikker. Nyeste forskning peger på, at bakterien clostridium botulinum type C er involveret. Græssyge gør skade på dele af nervesystemet med tarmlammelser, og i akutte tilfælde har den døden til følge. Symptomerne består bl.a. af nedsat ædelyst og tegn på kolik. Græssyge er et kendt problem i England, mens det herhjemme er mere ukendt. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Den skotske dyrlæge udtaler til Horse and Hound: 

– Af alle de situationer vi kommer ud til som hestedyrlæge, så er græssyge en af dem, hvor dit hjerte synker ligeså snart at du mistænker, at det er græssyge som er diagnosen. Som mange hesteejere ved så er det en forfærdelig tilstand for en hest, og det er sjældent, at vi kan gøre noget som helst for heste med græssyge, siger Mairi Sinclair. 

Indtil nu har hun løbet 57,6 km og indsamlet 1350 pund, svarende til cirka 11.000 kr. 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner