Georgia Timmermann
Ridehesten var inviteret, da MB Horses lørdag samlede omkring 61 ryttere, trænere og hesteinteresserede til en hel dag med den internationalt anerkendte dyrlæge Sue Dyson. På programmet var blandt andet de 24 adfærdssignaler, der kan være tegn på smerte hos hesten. Hør Sue fortælle, hvad dagen har budt på nedenfor i videoen.
Dagen begyndte med morgenmad og kaffe klokken otte, inden Madelen Bennetsen bød velkommen og præsenterede Sue Dyson. Bag arrangementet står Madelen Bennetsen, hendes forældre Morten og Tanya Bennetsen samt hestetræner Joan Sartori.
Hvad fortæller hesten os, når den ikke trives eller har ondt?
Sue udfordrer nogle af hesteverdenens velkendte forklaringer: Den dovne, frække eller ulydige hest, den vanskelige hoppe, hesten med problemer i venstregaloppen eller den, der ikke vil gå frem, slår med halen eller lægger ørerne tilbage. Men Sue vender spørgsmålet på hovedet. I stedet for blot at spørge, hvad hesten gør, skal vi spørge:
– Hvorfor gør hesten det?
For en adfærd, som vi måske har lært at acceptere som en del af hestens personlighed, kan i virkeligheden være et tegn på smerte eller ubehag.
24 signaler, der kan ændre vores blik på hesten
Et centralt punkt i Sues arbejde er den såkaldte Ridden Horse Pain Ethogram – en systematisk liste over 24 adfærdssignaler, som kan ses hos heste under ridning. Det er ikke et enkelt signal, der nødvendigvis fortæller os, at hesten har smerter. Det er helheden og gentagelsen, der er interessant.
Sues forskning har vist, at når otte eller flere af de 24 adfærdssignaler optræder gentagne gange under ridning, er der en sandsynlig sammenhæng med, at hesten har smerte et sted. Det er ikke en diagnose. Men det er et rødt flag. Og netop dét er en af de pointer, som Sue igen og igen vender tilbage til: Vi skal blive bedre til at se og lytte til hesten.
Fra teori til ridehal
Efter formiddagens foredrag flyttede deltagerne sig fra stolene og ud i ridehallen, hvor teorien blev konkret. Fem heste er med i dagens demonstration. De repræsenterer forskellige racer – fra en Dansk Varmblod til en fjordhest – og aldersmæssigt fra fire til ti år.
Hestene bliver først vurderet fra jorden. De mønstres i hånden, hvorefter de bliver observeret i longe. Senere bliver de redet i alle tre gangarter. Imens taler Sue i mikrofonen om, hvad hun observerer på hesten.
Nogle af signalerne er så små, at de let kan overses, hvis man ikke ved, hvad man skal kigge efter. Et hoved, der bevæger sig på en bestemt måde. Et øre, der gentagne gange lægges tilbage. Halen, der slår. En ændring i tempo eller takt. En hest, der har svært ved en bestemt overgang eller galop. En pludselig modstand ved at bukke, dreje rundt eller bakke. Det er hver for sig ikke nødvendigvis et bevis på smerte. Men tilsammen kan de fortælle noget om, hvorvidt hesten har det okay eller ikke har det okay.
Magasinet Ridehesten har bragt flere artikler om Dr. Sue Dyson og bragte i henholdsvis april og december 2024 artiklerne "Udviser din hest smerte i ridning?" og "Et effektivt og vigtigt redskab".
Benyt dit Plusabonnement på Ridehesten.com til at læse artiklerne i det digitale magasin, hvor du let fremsøger artikler tilbage fra 2005.
Hvis hesten ikke vil springe
En af Sues vigtigste pointer er, at vi som ryttere og trænere skal være forsigtige med at forklare hestens adfærd for hurtigt. Hvis hesten ikke vil springe, er spørgsmålet ikke kun, hvordan vi får den over. Det første spørgsmål bør være:
– Hvorfor vil den ikke springe? Hvis hesten gentagne gange har problemer med en bestemt bevægelse, kan løsningen ikke altid være mere pres, en længere pisk eller sporer. Vi er nødt til at undersøge, om hesten forsøger at undgå noget, fordi det er svært, ubehageligt eller smertefuldt. Det betyder ikke, at enhver ulydighed er smerte, Det betyder, at smerte bør være en del af vores overvejelser, fortæller Sue.
Rytteren er også en del af hesten
Sue peger samtidig på, at hesten aldrig bør vurderes isoleret. Rytteren, sadlen, træningen og hestens øvrige miljø er en del af observationen af hestens adfærd. En dårligt tilpasset sadel kan påvirke hestens bevægelse og rytterens position. Rytterens balance og benposition kan igen påvirke hestens måde at bevæge sig på.
– Når hesten har smerter, kan rytteren begynde at kompensere uden nødvendigvis at være klar over det. Det interessante er, at det også kan gå den anden vej. Når hestens smerte reduceres, kan rytteren pludselig opleve, at det bliver lettere at sidde, og at hesten bevæger sig anderledes. Hest og rytter påvirker hinanden, fortæller Sue.
En dag med fokus på at stille spørgsmål
Det er netop spørgsmålene, Sue ønsker at sætte gang i til sådan et foredrag, og publikum var ivrige med spørgsmål til den erfarne dyrlæge. Hun opfordrer til, at vi ikke accepterer forklaringer, blot fordi "hesten altid har været sådan":
– Den er vanskelig på venstregaloppen. Det er bare en brunstig hoppe. Den er doven eller fræk, fortæller Sue.
Hør Sue fortælle i videoen nedenfor, hvordan nogle af hesteverdenens myter – blandt andet forestillingen om, at røde hopper er "hoppede" – er opstået.
Men sådanne forklaringer fortæller ikke nødvendigvis, hvorfor hesten reagerer, som den gør. Forandringen begynder med ét spørgsmål:
– Hvad prøver hesten at fortælle os?
Dagen hos MB Horses handler derfor ikke kun om at lære de 24 signaler udenad.
Det handler om at ændre vores blik på hesten. At vide hvordan en normal hest ser ud for at kunne se den unormale. At være nysgerrig på ændringer. At turde undersøge, når noget føles forkert, og ikke mindst at betragte hestens trivsel som en helhed, hvor smerte, træning, udstyr, rytter og management hænger sammen.
Sue Dyson fortæller i videon nedenfor, at målgruppen, som kan drage nytte af Ridden Horse Pain Ethogram, er alle hestefolk.
Måske er det vigtigste, vi kan tage med os fra dagen, ganske enkelt:
Når hesten har eller ændrer adfærd, skal vi ikke kun spørge, hvordan vi får den til at gøre det, som vi ønsker. Vi skal også spørge, hvorfor den ikke gør, hvad vi ønsker.
