Stadl Paura er åbnet af de unge

20-03-2008 19:41
Ved påskestævnet i Stadl Paura, Østrig, har junior- og ungrytterne idag torsdag åbnet det 3-stjernede CDI/CDIYJ stævne.

De unge dressurrytterne har idag lagt ud med holdkonkurrencen, hvor de danske ungryttere har klaret sig på bedste vis. Efter fire tyske ekvipager i spidsen følger danskerne med Camilla Bill Rasmussen/Ratzo på fjerndepladsen og som nr. 7 og 8 følger Anne-Katrine Elkjær-Holm/Durban Marielyst og Sofie Jeppesen/Pari-Cash Foldager. Også i klassen for juniorer har tyskerne lagt hårdt ud med at besætte de første fire placeringer. Bedste dansker bleve Carina Nevermann Torup/Blue Boy og Rikke Böllingtoft/Celester som henholdsvis nr. 10 og 11. Begge ryttere har startet to heste i klassen. Det danske hold består også af Camilla Blicher/Flying Diamond og Josefine Friberg/Langagers Lorambo. Imorgen går de klasser, der tæller individuelt for rytterne. Det er ikke kun de danske ryttere, der rider på danske heste. Hos junior- og ungrytterne er der danske heste i den tyske, østrigske, schweiziske og græske lejr.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner